Den 1. januar 2018 trådte den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft. Formålet med lovændringen har været at modernisere de hidtidige regler, herunder gaver mellem ægtefæller, samtidig med at det økonomiske udgangspunkt for ægteskabet, som er fælleseje, (efter lovens ikrafttræden kaldet delingsformue) bevares.

Idet Nikolajsen Advokatfirma siden nytår har oplevet en stigende efterspørgsel på rådgivning omkring gaver mellem ægtefæller, må loven anses at have haft den ønskede effekt.

GAVER MELLEM ÆGTEFÆLLER

Før den nye lovs ikrafttræden krævede gaver mellem ægtefæller, som ikke var almindelige lejlighedsgaver til jul, fødselsdag m.v., en ægtepagt om gaveoverdragelsen, for at overdragelsen juridisk kunne anses for at være en gyldig gave.

Denne ordning betød, at en ægtefælle, også efter ganske mange år, kunne kræve gaven tilbage, hvis gaven ikke var overdraget ved ægtepagt, idet gaven i så fald juridisk set ikke tilhørte gavemodtageren.

Kravet om gaveægtepagt er ophævet i den nye lov. Ægtefæller kan derfor nu frit og uden formkrav give hinanden gaver uden oprettelse af gaveægtepagt.

KREDITORLY

Ovennævnte kan afføde den tanke, at ægtefæller har en tilskyndelse til at bringe aktiver i kreditorly hos den ene ægtefælle, hvis den anden er insolvent.

Mulighederne for at en skyldner kan bringe sin formue i ly for kreditorerne ved overdragelse til ægtefællen, er derfor blevet begrænset med nogle samtidige ændringer i konkursloven.

De nye regler får betydning i tilfælde af konkurs og insolvens, idet reglerne gør det lettere for kreditorer at få omstødt gaver mellem ægtefæller. Hidtil har der eksisteret en regel om at gaver, der er givet op til 2 år før konkursen, kan omstødes. Denne regel er fra den 1. januar 2018 ophævet, hvorfor der ikke længere er en tidsfrist for omstødelse.

Til gengæld skal to yderligere krav være opfyldt, for at en gave kan omstødes. Gaven skal for det første stå i åbenbart misforhold til gavegivers økonomi, og for det andet må det ikke kunne påvises, at den gavegivende ægtefælle, såfremt ægtefællen ikke havde overdraget gaven, forblev betalingsdygtig.

Der skal gøres opmærksom på, at det er ægtefællerne, der har bevisbyrden for, at gaven ikke står i misforhold til gavegivers økonomi, og at ægtefællen ved overdragelsen af gaven forblev betalingsdygtig.

Det er tilstrækkeligt for at undgå et krav fra kreditor, at ægtefællerne beviser, at den gavegiveende ægtefælle på et tidspunkt, der ligger efter gavens overdragelse, utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Hvis f.eks. en ægtefælle ikke er i stand til at bevise, at ægtefællen havde en utvivlsomt positiv formue, efter at gaven blev givet for 8 år siden, men kan bevise, at formuen var utvivlsom positiv for 5 år siden, vil dette være tilstrækkeligt til at undgå et krav fra kreditor.

Hæftelsen for den gavemodtagende ægtefælle er subsidiær. Kreditor skal således først have konstateret, at skyldnerægtefællen ikke kan betale. Kreditor kan herefter direkte over for gavemodtageren gøre krav på den værdi, som gaven havde ved overdragelsen.

GAVEBREV

Til trods for at der ikke længere skal oprettes tinglyst ægtepagt ved overdragelse af gaver, anbefaler Nikolajsen Advokatfirma, at der laves et gavebrev ved overdragelse af større gaver mellem ægtefæller. Ved et gavebrev vil der således ikke være tvivl om, tidspunktet for gavens givelse eller omfang i tilfælde af separation/skilsmisse, eller om gaven stod i misforhold til gavegivers økonomi samt at ægtefællen ved overdragelsen af gaven forblev betalingsdygtig, i tilfælde af konkurs.

Nikolajsen Advokatfirma har stor erfaring indenfor rådgivning om ægtefællers økonomiske forhold, og du er velkommen til at kontakte os på 70 70 78 12 eller info@nikolajsen.nu, såfremt du vil vide mere.