Forældremyndighed, bopæl og samvær

​Udgangspunktet er fælles forældremyndighed – da det vurderes, at det er bedst for barnet, at forældrene kan samarbejde til barnets bedste.

Trods ovenstående udgangspunkt er der håb for de børn, der har forældre, der ganske enkelt ikke kan finde ud af at samarbejde. Domstolene har nemlig mulighed for at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis man vurderer, at forældrene ”ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste”. ¨

Her er tale om en konkret vurdering, som handler om, hvor dårligt forældrene kommunikerer med hinanden, og hvilke konsekvenser det har for barnet. Det kan også være at den ene forælder er voldelig overfor den anden eller mod barnet, eller blot at den ene af forældrene er uegnet som forælder på grund af f.eks. psykiske vanskeligheder eller manglende interesse i barnet.

Inden der søges om ændring forældremyndigheden, er det væsentligt at have i tankerne, at din beslutning kan have negative konsekvenser for barnet, og at forældremyndigheden ikke har indflydelse på samværet. Ring derfor gerne og få en uforpligtende snak inden sagen startes op.

Barnets bopæl

Når det skal besluttes, hvor dit barn skal have bopæl, skal det bestemmes ud fra en vurdering om, hvad der er bedst for barnet.

Det er ikke ligegyldigt, hvem der har bopælsretten over dit barn, og dette gælder uanset om du og den anden forældre har valgt, eller Statsforvaltningen har bestemt, at barnet skal være lige meget hos hver af jer.

Den forælder, der har bopælsretten, kan træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets hverdag uden at konsultere den anden forælder. Dette indebærer således, at bopælsforælderen har en række beslutningsbeføjelser, herunder flytning indenlands, barnets daginstitution, hvorvidt barnet skal deltage i børnesagkyndig rådgivning eller om barnet skal gå til skolepsykolog.

Inden der søges om ændring af barnets bopæl, er det væsentligt at have i tankerne, at din beslutning kan have negative konsekvenser for barnet. Ring derfor og få en uforpligtende snak inden sagen startes op.

Barnets ret

Dit barn har ret til at være sammen med begge forældre.

Typisk vil det foregå således, at forældrene selv aftaler hvorledes samværet med den af forældrene, som barnet ikke bor hos, skal foregå. Aftalen, I selv laver, er som udgangspunkt lige så bindende som Statsforvaltningens afgørelse. Den vil om nødvendigt – såfremt samværsaftalen ikke overholdes – kunne benyttes til at gennemtvinge samværet via fogedretten. Det er dog en betingelse, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at den kan bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Kan vi hjælpe dig omkring forældremyndighed, bopæl og samvær, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 70 71 12 eller pr. email: info@nikolajsen.nu

Faste priser

​Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris. Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Har du brug for advokatbistand?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

Ring til os på telefon