En tredjemand har mulighed for at bestemme, at arv, herunder også tvangsarv, skal være særeje. Man kan således bestemme, at arven efter én skal tilfalde arvingernes særeje. Det medfører, at arven ikke skal deles med modtagerens ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Er arven gjort til fuldstændigt særeje, skal arven ikke indgå i formuefællesskabet ved den arveberettigede ægtefælles død. Der skal dog gøres opmærksom på, at selvom arven ikke indgår i formuefællesskabet ved fuldstændigt særeje, vil den længstlevende ægtefælle stadig være berettiget til at modtage en del af arven, idet denne altid har ret til tvangsarv efter arvelovens regler. Man vil således kun kunne undgå at dele sit fuldstændige særeje, herunder arven, med ægtefællen ved skilsmisse, eller hvis ægtefællen giver arveafkald, dvs. hvor man tilkendegiver, at man ikke ønsker at modtage arv efter sin ægtefælle.

Denne mulighed er, modsat ved gaver, formbunden, og kræver derfor, at man opfylder nogle formelle krav. Hvis man ønsker at modtageren af arven skal modtage dette som særeje, skal denne bestemmelse træffes i et testamente. Hvis ikke bestemmelsen om, at arven skal være særeje, er indsat i et testamente betyder det derfor, at arven ikke vil tilfalde modtagerens særeje.
En arvelader kan uden oprettelse af en ægtepagt træffe bestemmelse om særeje i relation til sin ægtefælle, da arveladeren i denne situation anses for at være en tredjemand.

Beløb, som en begunstiget modtager fra en forsikrings- eller opsparingsordning, kan bestemmes at skulle tilfalde den begunstigedes særeje. Det vil sige, at hvis det bestemmes, at en ægtefælle skal have den anden ægtefælles pension eller forsikring udbetalt ved vedkommendes død, kan det bestemmes, at dette skal tilfalde ægtefællen som særeje. Her skal man for det første være udvalgt som begunstiget, enten ved at indsætte ægtefællen som begunstiget i forsikringspolicen/pensionen eller ved at udarbejde en begunstigelseserklæring, hvori man tager stilling til, hvem der skal modtage udbetalinger fra pensionsordninger og forsikringer ved sin død.

Hvis en tredjemand har bestemt, at en gave, arv eller lignende skal være særeje, har ægtefællerne kun ret til at ændre tredjemands særejebestemmelse, hvis tredjemand giver samtykke, en af tredjemanden bemyndiget person samtykker eller hvis ændringen er i overensstemmelse med tredjemands oprindelige særejebestemmelse. Såfremt ægtefællerne får samtykke til at ændre aktivets status, skal der oprettes en ægtepagt.

Ydermere, har tredjemanden ret til at knytte betingelser til særejet. Vedkommende kan eksempelvis bestemme, at et aktiv er særeje, indtil ægtefællerne har været gift i ti år, eller indtil ægtefællerne har fået fælles børn. Dette er fordelagtigt i situationer, hvor man ønsker, at ægtefællerne har været sammen i en del tid eller lignende, førend den anden ægtefælle får mulighed for at få del i eksempelvis en gave eller en arv.