Mange bodelingsaftaler foregår helt uden behandling i skifteretten og advokatbistand, fordi parterne ved enighed blot kan aftale, hvordan bodelingen skal foregå, og hvordan boet skal fordeles. Det kan dog være en svær opgave selv at foretage en bodeling uden at få hjælp til det. For det først står man midt i en svær følelsesmæssig proces, hvor det kan være svært bevare det objektive overblik og have overskud til praktiske. Desuden er det svært for nogle par, der i sagens natur er i krise eller konflikt, overhovedet at nå til et punkt, hvor de kan forhandle og opnå enighed. For det andet kan bodeling være en kompleks proces, som er vanskelig, også selvom man er enig. Der kan i forbindelse med bodelingen nemt opstå uenighed mellem ægtefællerne om, hvem der har ret til hvilke aktiver, og her kan det være svært at bevare overblikket i en problematisk og uoverskuelig situation. Derfor er der mange gode grunde til, at få hjælp af en skilsmisseadvokat til at varetage dine interesser, når boet skal deles, og der skal laves en bodelingsaftale.

Når I går fra hinanden, og der skal foretages en bodeling, er det afgørende at få det samlede overblik over, hvilke aktiver og passiver der indgår i bodelingen. Formuefællesskabet stopper ved ophørsdagen, som bruges til at fastlægge hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i bodelingen. Ophørsdagen er reguleret i ægtefællelovens §27, stk.1, som bestemmer at, de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodning om separation eller skilsmisse, indgår i bodelingen. Det betyder også, at de aktiver, som parterne erhverver sig efter dette tidspunkt, som udgangspunkt ikke indgår i bodelingen. Ved et formuefællesskab er det alle aktiver ¬– det vil sige, alt der har værdi – der skal indgå i delingen. Aktiver kan være indestående på bankkonti, værdipapirer, smykker, biler, huse og mange andre slags aktiver. Værdien af aktiverne og passiverne opgøres den dag, hvor bodelingen afsluttes, medmindre de forinden er udlagt.

Et ægteskab medfører en særlig formueordning, som regulerer de økonomiske forhold mellem ægtefællerne, mens de er gift, og når ægteskabet ophører. Hvis ikke I aftaler andet, så er det den legale formueordning, der bestemmer formueforholdet mellem jer som ægtefæller. Den legale formueordning er som udgangspunkt, at man har formuefællesskab, men man har også mulighed for at træffe bestemmelse om særeje ved en ægtepagt. Det centrale spørgsmål ved en bodeling er, hvad og hvor meget hver af ægtefællerne skal have og bringe med sig videre. Ved ægteskabets ophør ophører formuefællesskabet, så ægtefællernes formuer skal opdeles mellem parterne via en bodeling. Boet deles som udgangspunkt ligeligt mellem ægtefællerne, medmindre andet er aftalt.

Mange bodelingsaftaler foregår helt uden behandling i skifteretten og advokatbistand, fordi parterne ved enighed blot kan aftale, hvordan bodelingen skal foregå, og hvordan boet skal fordeles. Det kan dog være en svær opgave selv at foretage en bodeling uden at få hjælp til det. For det først står man midt i en svær følelsesmæssig proces, hvor det kan være svært bevare det objektive overblik og have overskud til praktiske. Desuden er det svært for nogle par, der i sagens natur er i krise eller konflikt, overhovedet at nå til et punkt, hvor de kan forhandle og opnå enighed. For det andet kan bodeling være en kompleks proces, som er vanskelig, også selvom man er enig. Der kan i forbindelse med bodelingen nemt opstå uenighed mellem ægtefællerne om, hvem der har ret til hvilke aktiver, og her kan det være svært at bevare overblikket i en problematisk og uoverskuelig situation. Derfor er der mange gode grunde til, at få hjælp af en skilsmisseadvokat til at varetage dine interesser, når boet skal deles, og der skal laves en bodelingsaftale.

Når I går fra hinanden, og der skal foretages en bodeling, er det afgørende at få det samlede overblik over, hvilke aktiver og passiver der indgår i bodelingen. Formuefællesskabet stopper ved ophørsdagen, som bruges til at fastlægge hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i bodelingen. Ophørsdagen er reguleret i ægtefællelovens §27, stk.1, som bestemmer at, de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodning om separation eller skilsmisse, indgår i bodelingen. Det betyder også, at de aktiver, som parterne erhverver sig efter dette tidspunkt, som udgangspunkt ikke indgår i bodelingen. Ved et formuefællesskab er det alle aktiver ¬– det vil sige, alt der har værdi – der skal indgå i delingen. Aktiver kan være indestående på bankkonti, værdipapirer, smykker, biler, huse og mange andre slags aktiver. Værdien af aktiverne og passiverne opgøres den dag, hvor bodelingen afsluttes, medmindre de forinden er udlagt.