Familieret

FAMILIERET

Hos Nikolajsen Advokatfirma er vi specialister i familieret og børnesager. Vores advokater har børneret og familieret som speciale, og det sikrer dig, at du får en familieretsadvokat, der har den nødvendige viden og ekspertise til at hjælpe dig med din sag, uanset om den drejer sig om dig, dit barn eller hele familien.

Familieret regulerer de rettigheder og pligter, som de enkelte medlemmer i en familie har. Familieretten omfatter en lang række juridiske områder som bl.a. ægteskab, samliv, skilsmisse, samlivsophør og børn. Som familieretsadvokater er vi specialister i alle disse områder og kan hjælpe dig, uanset hvilken familieretslig problematik, du befinder dig i.

Familieretten reguleres af en lang række love og regler, herunder ægteskabsloven, arveloven, forældreansvarsloven og serviceloven. Samtidig er der udarbejdet en lang række vejledninger til fortolkning af de enkelte bestemmelser i lovgivningen. Når du søger hjælp hos en familieretsadvokat er det vigtigt, at du vælger en advokat med opdateret viden inden for familieretten, så du er sikker på, at den rådgivning og advokathjælp du får, er i overensstemmelse med den nyeste praksis på det familieretslige område.

Det er særligt vigtigt, at du får den rigtige juridiske hjælp og en familieretsadvokat med den rette erfaring, hvis du står midt i problemer omkring skilsmisse, uenighed om forældremyndighed og børnesager. Det kan virke uoverskueligt og frustrerende at stå i en proces, hvor barnet er genstand for konflikt, og derfor har du brug for en advokat, der ved hvad der skal til for at navigere i et felt med konflikt og alligevel nå i mål med gode løsninger.

Ved en samlivsophævelse skal der tages stilling til, hvor barnet skal have bopæl, og hvor meget samvær den anden forælder skal have med barnet. Det kan også blive nødvendigt at tage stilling til forældremyndighed – skal den fortsat være fælles, eller skal forældremyndigheden overgå til den ene forælder. Alt dette kan forældrene aftale indbyrdes, hvis de kan blive enige. Desværre er det langt fra altid, at man som forældre kan blive enige om bopæl og samvær. Hvis der opstår uenighed om forældremyndighed, bopæl eller samvær skal uenigheden løses i Familieretshuset. Kan I ikke opnå enighed i Familieretshuset, sendes sagen til afgørelse i Familieretten. Er din sag endt i Familieretten er en god advokat med speciale i familieret uundværlig. Men det er ofte en fordel at involvere din familieretsadvokat allerede tidligere i forløbet – på den måde kan optrapning af konflikterne måske undgås, sagen kan forkortes, og I kan nå hurtigere frem til enighed om bopæl og samvær.

Familieret regulerer også svære og ulykkelige situationer som tvangsfjernelse eller tvangsanbringelse. Hvis et barn skal tvangsfjernes eller tvangsanbringes mod forældrenes vilje og placeres i en plejefamilie eller i en institution skal der, ifølge lovgivningen, være en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade ved fortsat ophold i hjemmet, og der skal være sikkerhed for, at problemet ikke kan løses ved barnets fortsatte ophold i hjemmet med støtte. Står du i en situation, hvor dit barn skal tvangsfjernes eller tvangsanbringes, får du brug for en dygtig familieretsadvokat, der kan tale din og barnets sag. Din advokat hjælper dig med at undersøge og sikre, at alle regler er overholdt, og at al nødvendig dokumentation er indhentet, så din side af sagen bliver tilstrækkeligt belyst.

Ved samlivsophævelse eller skilsmisse kan der opstå mange konflikter imellem parterne, som ikke vedrører børn. Par, der går fra hinanden, kan havne i lange og opslidende konflikter om fordelingen af aktiver og passiver og andre vilkår for skilsmisse og bodeling. Når partnerne ikke selv kan nå til enighed om bodeling, aktiver og passiver kan der være behov for, at konflikterne løses i Familieretshuset. Det er altid en god idé at have en advokat med, hvis bodelingen ender i retten, og det kan være en kæmpe fordel at have en skilsmisseadvokat med allerede under sagens behandling i Familieretshuset.

De fleste har en idé om, hvem der skal arve, når man går bort. Dog kan du risikere, at en stor del af arven ender hos andre end de tiltænkte, hvis du ikke har et testamente. Har du spørgsmål om arv, dødsbo, arveret og testamente, så kontakt Nikolajsen Advokatfirma. Vores advokater kender alle reglerne om familieret, arv og testamente og kan hjælpe dig med at undersøge, om du har behov for at få udarbejdet et testamente, så du kan sikre dine arvinger bedst muligt. Vi giver dig gerne en helt gratis vurdering af, om du har behov for et testamente.

Ved dødsfald og dødsboskifte er det afgørende af have en god familieretsadvokat, der har erfaring med at varetage dødsboskiftet. Når ens pårørende dør, er der så mange praktiske og følelsesmæssige opgaver, du selv skal tage dig af. Derfor er det en støtte for dig med en erfaren advokat ved din side, der kan hjælpe dig med det juridiske arbejde omkring dødsboskiftet. Der skal indhentes en masse dokumentation, der skal tages hensyn til skat og forsikringer, og der skal tages stilling til, om den efterladte ægtefælle skal sidde i uskiftet bo.

Lovgivningen i Danmark giver ikke ugifte samlevende den samme beskyttelse til parterne, som hvis de var gift. Derfor er det særligt vigtigt, at I som par er endnu mere opmærksomme på vilkårene i deres aftaler, end hvis I var gift. Ugifte samlevende har mulighed for at sikre sig ved at udarbejde en række dokumenter som sikkerhed i tilfælde af fx den ene af parternes død. Er du ugift samlevende kan det godt betale sig for dig at søge råd hos en familieretsadvokat, som kan forklare dig og din samlever, hvordan jeres situation rent juridisk er, hvis den ene af jer dør, og som har erfaring med udarbejdelsen af dokumenter, der sikrer jer bedst muligt.

En erfaren advokat med speciale i familieret er med til at sikre, at din side af sagen bliver ordentligt belyst, at alle love og regler overholdes, og at al nødvendig dokumentation er indhentet. På den måde får din sag de bedst mulige betingelser og det bedst mulige resultat for dig. Hos Nikolajsen Advokatfirma har vi mange års erfaring inden for familieret og børnesager. Med baggrund i årelang erfaring fra tidligere ansættelser i Familieretshuset og Ankestyrelsen, har vores advokater indgående kendskab til, hvad Familieretshuset og Ankestyrelsen lægger vægt på i deres afgørelser. Vi ved, hvad der er afgørende for, at din sag får det bedst mulige resultat. Nikolajsen Advokatfirma har ført mange sager i Familieretshuset, Ankestyrelsen og retten inden for familieret og børnesager. Vi kan derfor bistå dig med den største ekspertise og opdateret viden, så vi sikrer, at din sag får de optimale betingelser og det bedst mulige resultat.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​