Hævd/Skel/Nabosager

HÆVD, HEGNS- OG NABOSAGER

Enhver ejendom har et skel i alle retninger, som afgrænser ejendommen overfor naboejendomme og veje, men det er ikke altid, at man med sikkerhed ved, hvor skellet rent faktisk er, hvor hegnet i skellet skal være eller hvad, man kan tillade sig overfor sin nabo.

​Når du bliver uenig med naboen om, hvor skellet er og ikke kan nå til enighed, er det nødvendigt at indlede en skelforretning. Skelforretningen gennemføres af en landinspektør, som indkalder dig og naboen til et møde ved skellet.

​Landinspektøren kan i den forbindelse også tage stilling til, om den ene part kan have vundet hævd på en del af naboens grund. For at vinde hævd på en del af naboens grund kræver det, at den ene part uden tilladelse fra naboen har benyttet det pågældende stykke jord, som om det var partens eget i mindst 20 år.

​I tilfælde af, at du og din nabo ikke kan nå til enighed om jeres fælleshegn kan hegnssynet træffe afgørelse om anliggendet.

​Hvis der er rimelig grund til at gennemføre en skelforretning, kan du få udgifterne hertil dækket af din retshjælpsforsikring, hvorimod du normalt ikke kan få retshjælpsdækning til at føre sager for Hegnssynet.

Det kan være, at du er havnet i en nabostrid med din nabo over, at naboens træer skygger over din terrasse eller naboen har bygget et højt tårn, så naboen nu kan kigge direkte ind i dit soveværelse. Det kan også være, at du og din nabo ligger i en nabostrid over naboens nye generende glaserede kurvede tegltag, som giver genskin i din stue.

​Til tider kan det klares med en snak over hækken, men af og til kræves der advokatbistand for at løse nabostriden. Nabosager kan have en stor indflydelse på de implicerede parters dagligdag, og derfor er de vigtige at få løst på en hensigtsmæssig og rimelig måde.

​​

​KONTAKT OS OG FÅ HJÆLP

Hvis du er endt i en nabostrid, kan vi hjælpe dig! Du er velkommen til at kontakte os på telefon  +45 70 70 71 12  eller pr. E-mail: [email protected]

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​