Det fremgår endvidere af Arveloven, at den længstlevende ægtefælle af den førstafdødes dødsbo kan udtage så meget, at værdien sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør op til kr. 810.000 (2021). Det kaldes suppleringsarv.

I beløbsgrænsen for suppleringsarven medtages ikke værdien af aktiver som den længstlevende ægtefælle har udtaget i henhold til forlodsretten. Til gengæld skal de livs- og ulykkesforsikring, samt forsørgertabserstatning der kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af førstafdødes død medregnes. Det samme gælder for de pensionsydelser, hvor længstlevende er indsat som begunstiget.

Længstlevendes egne pensionen medregnes kun hvis pensionen kan anses for rimelige, og at den længstlevende ægtefælles således har mulighed for at udtage pensionen forlods.
Retten til suppleringsarv tilsidesætter et eventuelt testamente.

Et dødsbo kan udlægges til en længstlevende ægtefælle uden skiftebehandling, hvis ægtefællen anmoder om det, samt at der ikke vil blive noget at arve til andre arvinger, når ægtefællen har udnyttet sin forlodsret og retten til supperingsarv. Hvis der bliver midler til de øvrige arvinger, skal dødsboet i stedet skiftes privat eller som offentligt dødsboskifte.

Ægtefælleudlæg er ikke obligatorisk og gælder kun for ægtefæller og registrerede partnere. Samlevende, der arver hinanden i henhold til et udvidet samlevertestamente er ikke omfattet af bestemmelsen om ægtefælleudlæg.

Det er en betingelse for ægtefælleudlæg, at længstlevende ægtefælle påtager sig ansvaret for den førstafdødes gældsforpligtelser. Den længstlevende skal overfor skifteretten erklærer, at den pågældende overtager gældsforpligtelserne, og skal være i stand til opfylde forpligtelserne. Det er derimod ikke en betingelse, at hverken den førstafdøde eller længstlevende er solvent. Skifteretten kan dog nægte at imødekomme en anmodning om ægtefælleudlæg, hvis værdien af boets aktiver er betydelig, og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.

I forbindelse med dødsboets udlevering, skal der udstedet et proklama, som dødsboets eventuelle kreditorer, kan gøre deres krav gældende i dødsboet. Hvis den længstlevende ægtefælle bliver bekendt med, at førstafdøde havde gældforpligtelsen, der medfører, at dødsboet bliver insolvent, kan den længstlevende ægtefælle anvende den såkaldte udbakningsregel.

Ønsker den længstlevende ægtefælle at gøre brug af udbakningsreglen, skal den længstlevende ægtefælle anmode skifteretten om, at et dødsbo der er udleveret til ægtefælleudlæg, tages under dødsbobehandling ved bobestyrer.

Skifteretten vil imødekomme anmodningen, hvis dødsboet er insolvent og hvis den længstlevende ægtefælle samtidig tilbageleverer eller tilbagebetaler den berigelse, som ægtefællen har modtaget af dødsboet. Har Skifteretten imødekommen anmodningen, ophører de forpligtigelser, som længstlevende påtog sig ved anmodningen om ægtefælleudlæg.