​Lejeretten er generelt et kompliceret område, som ofte giver anledning til uenigheder mellem lejer og udlejer. Derfor er det nødvendigt at have en form for domstol, der kan håndhæve lejeloven og boligreguleringslovens bestemmelser i praksis. Det er vigtigt at skelne imellem, hvornår en sag skal foreligges Huslejenævnet og, hvornår det er boligretten, der har kompetence til at træffe afgørelse i den pågældende tvist.

​Boligretten er ligesom Huslejenævnet, et organ i det lejeretlige retsområde, der træffer afgørelser vedrørende lejeretlige tvister. Overordnet set varetager boligretten de sager, Huslejenævnet ikke har kompetence til at afgøre. Yderligere er Boligretten også 2. instans når Huslejenævnet træffer en afgørelse, som en af parterne ønsker at anke videre.

​Boligretten består typisk af en dommer og to lægdommere fra henholdsvis lejer- og udlejersiden, som skal sikre upartiskhed, og at begge parters interesser varetages. Dommeren i boligretten udpeges af den pågældende byrets præsident og rettens dommere efter reglerne i retsplejeloven. De to lægdommere, der er en del af den pågældende boligret udpeges ved, at byretspræsidenten for henholdsvis Østre og Vestre Landsret i forhandling med diverse lejer- og udlejerforeninger, kommer frem til hvem, der skal repræsentere retsområdet de næste 4 år. Dermed sikrer man, at diverse lejer- og udlejerforeninger har haft indflydelse på, hvem der skal varetage deres interesser.

Hver retskreds har sin egen byret, som boligretten er en del af. Hvilken boligret, der skal afgøre sagen afhænger derfor af, hvilken retskreds den pågældende ejendom er beliggende i.

​I tilfælde hvor en af parterne ikke er tilfreds med sagens resultat, er det muligt at anke sagen videre til Landsretten, hvis sagen er af en vis størrelse.

​En dygtig boligretsadvokat kan hjælpe med, er at indbringe en sag for boligretten. De tvister, der kan behandles i boligretten er følgende:

• Tvister vedrørende opsigelse og ophævelse
• Tvister vedrørende lejens størrelse
• Tvister vedrørende mangler ved lejemålet
• Tvister vedrørende depositum
• Huslejenævnsafgørelser, der bliver anket (frist for anlæggelse er 4 uger efter nævnsafgørelse)

Fordi boligretten er en byret, er det derfor også væsentlige dyrere at føre en sag i boligretten, da man også skal betale de omkostninger, der er forbundet med at føre en normal retssag, i form af retsafgifter, sagsomkostninger og advokatsalær. Derfor er der heller ikke kun det fastlagte gebyr, på 315 kr., som man ellers skal betale for at prøve en sag i Huslejenævnet.

​Processen i at indbringelse af en sag for boligretten er også væsentlig mere kompliceret , da det kræver, at man udarbejder en stævning. Af den grund er det altid en god ide at have en advokatmed speciale i boligret på sin side, som kan hjælpe igennem hele processen. Advokaten kan hjælpe med alt fra indbringelse af sagen og udarbejdelse af et svarskrift, til håndtering af vidner, der skal afhøres i sagens forløb.

​Har du brug for hjælp til at indbringe en sag for Boligretten, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 70 71 12 eller pr. email: info@nikolajsen.nu.