Dødsboet kan udlægges til bo udlæg, hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og retsafgifter og af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke overstiger 46.000 kr. (2020)

Udgifter til begravelsen omfatter primært rimelige udgifter til bedemand, ligklæder, kiste eller urne, rustvognskørsel, annoncering af dødsfaldet, takkekort, pyntning af kirken og kisten, kirkens personale, korsang, bespisning af følget, køb og anlæg af gravsted, graver, gravsten og vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden.

Der kan endvidere ske fradrag for retsafgiften på kr. 500 for boets berigtigelse samt eventuelle udgifter til vurderinger. Der kan ikke ske fradrag for udgifter til advokatbistand eller revisor.

Gæld, der er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, herunder gyldigt ejendomsforbehold, tingligt sikret udlæg kan også fratrækkes. Det er dog en betingelse, at gælden ikke overstiger værdien af det aktiv, som er behæftet. Anden gæld kan ikke fratrækkes.

Boudlæg kan ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte eller eventuelt til en institution, afdøde havde tilknytning til, til den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.

Ved afgørelsen af, hvem der er afdødes nærmeste efterladte og dermed har ret til bo udlæg, skal hovedvægten ikke lægges på, hvem der efter de arveretlige regler var afdødes arvinger, men udlægget skal i stedet ske ud fra vurderinger af, sociale rimelighedsbetragtninger, hvorfor boudlægget i stedet skal ske til den der stod afdøde nærmest. Det vil oftest være den, som har varetaget den afdødes interesser gennem pleje under sygdom, ved praktisk bistand til drift af husholdningen eller lign. Var den afdøde gift, levede i fast samlivsforhold eller andet fast bofællesskab, bør boudlæg som altovervejende hovedregel ske til den, som afdøde boede sammen med.
Ønsker ingen andre afdødes aktiver udlagt, er det i givet fald statskassen, der må tage boudlægget.

Der kan endvidere ske bo udlæg til flere i forening.

Udlægsmodtageren bliver ved boudlæg ejer af de aktiver, som er omfattet af udlægget. Modtageren hæfter ikke for den afdødes gæld, men bliver ved boudlægget alene personligt forpligtet til at dække udgifterne ved begravelse og boets behandling, idet omfang disse udgifter ikke kan dækkes af dødboets midler. Udlægsmodtageren hæfter for kun begravelsesudgifter, som overstiger værdien af de udlagte aktiver, hvis udlægsmodtageren selv har stået som bestiller af begravelsen. Udlægsmodtageren må respektere tredjemands tingligt beskyttede rettigheder, men overtager ikke det personlige ansvar for denne gæld.

Udlægsmodtageren forpligter sig endvidere til at ryddeliggør afdødes bolig. Pligten til ryddeliggørelse indebærer, at udlægsmodtageren må fjerne alle indboeffekter og andet løsøre, herunder også gamle aviser og lignende, men derimod ikke er forpligtet til at gøre rent.

Skifteretten kan genoptage et dødsbo, hvis der fremkommer yderligere aktiver. Udgangspunktet er, at det tidligere udlagte boudlæg ikke skal indgå i dødsboet. Overgår boet til behandling efter lovens almindelige regler, vil udlægsmodtageren derfor i almindelighed kunne beholde det modtagne. Det vil virke mindre rimeligt, at en godtroende udlægsmodtager, der har indrettet sig i tillid til at kunne beholde aktiverne, senere stilles over for krav om tilbagelevering eller tilbagebetaling.

Under særlige omstændigheder, navnlig hvor udlægsmodtageren har afgivet urigtige oplysninger, inddrages det modtagne dog helt eller delvis under den nye bobehandling. Hvis et bo, der er sluttet ved boudlæg, genoptages, fordi der er fremkommet oplysninger om yderligere aktiver, skal det tidligere udlagte således som udgangspunkt ikke indgå i boet.