Gaver, der gives ved nært forestående død, kaldes for dødslejegaver. Gaver der gives på et tidspunkt, hvor døden må anses som nært forestående og den døende er klar over dette, er også underlagt reglerne om testamente. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om sædvanlige gaver. Reglen betyder, at man vil lave en konkret vurdering, om hvorvidt døden er nært forestående, og om gavegiveren er klar over dette. Hvis det kan bevises, at disse betingelser er opfyldt, så vil gaven være ugyldig og kunne omstødes. Hvis der er tale om en sædvanlig gave – f.eks. konfirmationsgaver og fødselsdagsgaver – så vil disse gaver ikke være ugyldige, medmindre gaven må ses som usædvanlig i forhold til gavegivers økonomi.
Hvis gavegiver normalt giver gaver af samme størrelse, så ville disse gaver også anses som sædvanlige gaver – selv hvis gaven ikke er til en bestemt lejlighed.  I visse tilfælde ville det være muligt at lave et såkaldt nødtestamente, hvor gavegiver har mulighed for at ændre sin sidste vilje, hvis det er dét vedkommende ønsker.