Ægtefællerne kan aftale, at der skal være fuldstændig særeje. Her skal man hverken dele ved skilsmisse, eller når en af ægtefællerne afgår ved døden. Her vil ejendelene, som tilhørte den afdøde ægtefælle, således tilkomme dennes arvinger.

Ydermere, kan ægtefællerne aftale, at der skal være kombinationssæreje. Denne form for særeje er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændig særeje. Her skal man ikke dele sin formue ved skilsmisse eller separation samtidig med, at man begunstiger den længstlevende ægtefælle, hvis den ene skulle gå bort. Begunstigelsen sker, da den afdøde ægtefælles formue ved kombinationssæreje bliver til delingsformue, mens den længstlevendes formue bliver til fuldstændigt særeje. Det er således kun afdødes aktiver og passiver, som skal indgå i bodelingen. Det er derfor en måde, hvorpå man kan sørge for at den efterladte er sikret bedst muligt. Det skal dog nævnes, at man også kan aftale, at førstafdødes skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje.

En anden form for særeje er genstandssæreje. Ved denne form for særeje gøres én eller flere bestemte genstande til særeje. Dette kunne eksempelvis være, hvis man bestemte, at ens båd var fuldstændig særeje. Dette vil ofte være fordelagtigt, hvis man har en genstand, som man hverken vil dele ved død eller skilsmisse.

Hvis man ønsker at gøre en del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue, til særeje, kan dette gøres ved at aftale, at der skal gælde erhvervelsessæreje.

Ved brøkdelssæreje gøres en brøkdel eller en procentdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver til særeje. Det kan begrænses til formue, herunder eksempelvis hvor en ægtefælles formue er ½ delingsformue og ½ fuldstændigt særeje. Det skal i den forbindelse nævnes, at der kun er et krav om, at brøkerne tilsammen skal give 100 %, hvorfor man kan fordele det, som man vil.
Ydermere, kan det også begrænses til aktiver, herunder hvis man eksempelvis ejer et sommerhus, og laver ½ som fuldstændig særeje, mens ½ skal være skilsmissesæreje.
Endelig, er der også tale om brøkdelssæreje, hvis man erhverver noget for både særeje og delingsformue. Brøken fastsættes her efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen. Aktivets formuestatus fastsættes ligeledes ved erhvervelsen.

Ved sumsæreje gøres et bestemt beløb eller et bestem beløb af værdien af et eller flere aktiver til særeje. Hvis man bestemmer et bestemt beløb af hele formuen, kaldes dette for abstrakt sumsæreje. Et eksempel herpå kan være, hvor man siger, at 500.000 kroner af ens formue skal være skilsmissesæreje.
Man kan også gøre et bestemt beløb af et aktiv til sumsæreje. Et eksempel herpå kan være, hvis man bestemmer, at 50.000 kroner af friværdien i ens ejendom skal være skilsmissesæreje.
Fordelen ved denne form for særeje er, at hvis den ene ægtefælle har en større formue end den anden ved ægteskabets indgåelse, kan man holde den uden for, men samtidig være i stand til at dele værdistigningerne under ægteskabet.
Man kan aftale, at et beløb, som er sumsæreje, skal pristalsreguleres efter nettoprisindeks. Sumsærejet bliver således større og større for hvert år.

Ved sumdeling gøres hele en ægtefælles formue til særeje med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af et eller flere aktiver.
Hvis man begrænser til et bestemt beløb, kaldes det abstrakt sumdeling. Et eksempel herpå kan være, hvis man bestemmer, at hele ens formue skal være skilsmissesæreje med undtagelse af et beløb på 500.000 kroner, som skal være delingsformue. Man regulerer herved hele formuen med undtagelse af et vist beløb.
Hvis man i stedet afgrænser til et bestemt beløb af værdien af et aktiv, kaldes det genstandsrelateret sumdeling. Et eksempel herpå kan være, at man bestemmer, at ens båd er fuldstændigt særeje, men at et beløb på 100.000 er delingsformue. Her knytter man altså formuestatussen direkte på aktivet.
Fordelen ved denne særejeform er, at man sikrer, at ægtefællen får en smule at leve for ved skilsmisse, men hvor man stadig bibeholder sin store formue ved særeje. Man sikrer herved, at der altid er et beløb i boslod, således ægtefællen altid er sikret til at få et boslodskrav.
Man kan aftale, at et beløb, som er sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindeks. Sumdelingen bliver således større og større hvert år.
Endelig, kan ægtefæller aftale, at et beløb, som er sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats. Fordelen ved dette er, at jo længere tid, der går, jo mere knytter ægtefæller sig ofte til hinanden. Derfor kan man beslutte, at man gerne vil dele lidt mere for hvert år, man er gift. Man bestemmer herved, at jo flere år man er gift, jo mere fair er det, at den anden får mere i delingsformue.