OVERORDNET OM FORMUEDELINGEN
Ved et samlivsophør udtager parterne hver især deres egne formueaktiver. Der finder således ikke en formuedeling sted, som der ellers er udgangspunktet ved ægteskab. Dette er gældende uanset hvor længe man har været samlevende, eller hvor meget økonomien er blandet sammen. Derfor beholder man de aktiver, man selv ejer, og hæfter ligeledes for den gæld, man selv har oparbejdet. Dette vil være en relativ nem opgave at løse, hvis man under samlivet har holdt økonomien adskilt, og der derfor ikke foreligger tvivl, om hvem der ejer hvad. Det er dog i langt fra alle tilfælde, man har gjort dette, da mange ugifte samlevende lever som man gør i et ægteskab, herunder med en fælles økonomi. Hvis man kan blive enige om, hvordan dette skal fordeles, går denne aftale forud for andre forhold, og man behøver således ikke at inddrage øvrige parter. Der kan imidlertid opstå uenighed om, hvem der ejer hvilke aktiver, og hvem der hæfter for hvilken gæld. Her kan man søge hjælp til delingen i Skifteretten, som kan hjælpe, såfremt der er flere aktiver, dvs. et bo, som man er i tvivl om, hvordan skal deles.
Der findes yderligere måder at gøre en deling nemmere ved en samlivsophævelse. Samlevende kan ikke aftale, at deres økonomiske forhold skal bedømmes som om, at de havde delingsformue, men der er dog mulighed for at aftale konkrete ting, som giver en tilsvarende position for parterne. En samlivskontrakt er en juridisk forpligtende aftale, hvori omfanget af det økonomiske fællesskab fastlægges, samt hvori der opstilles klare regler for formueforholdet. Her vil der altså ved en samlivsophævelse ikke opstå tvivl om, hvem der ejer hvad, og hvem der hæfter for hvilken gæld. Man undgår derved, at der opstår konflikter ved samlivsophævelsen, som kunne ende ud i, at man skulle søge hjælp hos Skifteretten.
Hvis man er ugifte samlevende, har man ikke undervejs i forholdet pligt til at forsørge hinanden, ligesom ægtefæller har. Af den grund er der heller ikke mulighed for at få ægtefællebidrag ved en samlivsophævelse, da man heller ikke her har pligt til at forsørge hinanden. Dette gælder, uanset hvor mange år man har boet sammen, uanset hvor stor en forskel der er på parternes indkomster, om man har haft fælles økonomi eller har fælles børn.
Den gæld, man selv har oparbejdet, hæfter man selv for. Dette gælder både under og efter samlivet. Såfremt man har en fælles gæld, hæfter begge samlevere fortsat for denne gæld. I forlængelse heraf kan kreditor dermed kræve gælden betalt hos hver samlever, idet man skrevet under på, at man hæfter for gælden i fællesskab. Hvis man i den forbindelse ender med at betale et større beløb end sin del af gælden, kan man kræve denne ekstra del betalt af den anden part. Man kan også aftale at blot den ene af parterne alene skal hæfte for gælden. Det er i den forbindelse et krav, at man indhenter kreditors samtykke hertil, da aftalen ellers ikke anses for at være gyldig.
Selvom man har boet sammen i en længere periode som ugifte samlevende, ejer man stadig sin egne ting. Det betyder, at man som udgangspunkt medtager alle sine aktiver ved ophør af samlivet, idet man som nævnt ikke har formuefællesskab. I de tilfælde, hvor man har købt større ting sammen, skal man imidlertid dele dem. Man kan fordele parternes ejendele efter aftale herom, hvis man kan blive enige om, hvem der skal tage hvilke ejendele med sig ved ophøret af samlivet. Kan man derimod ikke blive enige om delingen, kan man henvende sig til Skifteretten, som kan afgøre, hvordan fælles ejendele skal fordeles mellem parterne.
Mens man lever som ugifte samlevende kan der forekomme situationer, hvor man ønsker at stille den anden part mere gunstigt. Ugifte samlevende kan eksempelvis oprette et samlevertestamente, hvori man fordeler arven til fordel for samleveren, såfremt en arvefordeling skulle blive aktuel. Ydermere, kan man have indsat hinanden som begunstigede i diverse pensionsordninger, livsforsikringer, ATP eller lignende ordninger. Disse forhold skal man huske at være opmærksom på, om man ønsker at ændre efter samlivsophævelsen, da forudsætningerne for de tidligere dispositioner formentlig ikke længere er aktuelle. Et samlevertestamente vil almindeligt bortfalde automatisk, når samlivet ophæves, mens man ved eksempelvis begunstigelse i pensionsordninger, skal meddele sit pensionsselskab at forholdet skal ændres.
Hvis man skal give et eksempel på en bodeling i forbindelse med samlivsophævelse, kan det være følgende eksempel. Hvis den ene af de samlevende er eneejer af eksempelvis boligen, er det som hovedregel denne person, som bestemmer, hvad der skal ske med boligen, herunder om vedkommende vil blive boende eller sælge huset og beholde alle pengene fra salget. Hvis man ejer boligen sammen, vil begge parter fremgå af papirerne, og derfor skal delingen ske ligeligt. For yderligere information om reglerne for den fælles bolig hos ugifte samlevende, henvises til afsnittet herom.
FASTE PRISER
Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.
Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.
RING TIL OS PÅ TELEFON
70 70 71 12