Det første skridt ved indenretlig inkasso er, at inkassoadvokaten udarbejder et fundament til retten, der skal tjene som et bevis for, at skyldner reelt skylder dig pengene. Dette fundament kan skaffes på tre forskellige måder, afhængig af, om skyldner har indsigelser og størrelsen af kravet.

Hvad er den almindelig stævningsprocedure?

Hvis dit krav er på over 50.000 kr., kan der indleveres stævning til retten ifølge den såkaldte almindelige stævningsprocedure. Ved den almindelige stævningsprocedure vil din inkassoadvokat starte med at sende en stævning til retten. Når retten har modtaget stævningen vil retten informere skyldner og give skyldenr en frist til at indlevere et svarskrift. Oftest svarer skyldner ikke, og der vil blive afsagt en udeblivelsesdom.
En udeblivelsesdom er, hvad du får, når du ikke svarer retten eller dukker op til møder eller hovedforhandlingen. Konsekvensen af en udeblivelsesdom er, at du automatisk taber din sag.
Hvis skyldner svarer, vil der blive udvekslet et antal processkrifter, der ender ud i en hovedforhandling, hvorefter retten vil afsige dom. Dommen vil indeholde en betalingsfrist, som typisk er på 14 dage. Når de 14 dage er udløbet, og hvis der stadig ikke er betalt, kan sagen sendes i fogedretten til tvangsfuldbyrdelse.

Hvad er småsagsprocessen?

Hvis kravet er under eller lig med 50.000 kr., og der er eller forventes at komme indsigelser fra skyldner, kan stævningen indleveres i småsagsprocessen. Småsagsprocessen er en nyere procesform, der er beregnet til at være hurtigere end den almindelige procedure. Denne procedure giver blandt andet mulighed for en mere simpel kommunikation i form af bl.a. e-mails i stedet for processkrifter og møder, som bruges i den almindelige procedure.

Opfylder du ikke kravene til at indgå i småsagsprocessen, så har du mulighed for alligevel at aftale, at småsagsprocessen skal finde anvendelse. Det skal dog være på baggrund af en aftale mellem dig og skyldner efter tvistens opståen. Begge parter skal derfor være enige, før man kan aftale at bruge småsagsprocessen, frem for den almindelige stævningsprocedure.

Småsagsprocessen indledes ved, at der udtages en stævning fra sagsøger og der herefter indleveres et svarskrift fra sagsøgte. En normal retssag vil herefter fortsætte ved, at parterne udleverer svarskrifter frem og tilbage (replik og duplik). Ved småsagsprocessen ville retten i stedet typisk kontakte parterne telefonisk eller ved e-mail, hvor sagen drøftes, og man finder ud af, hvad der videre skal ske.

Når retten har afsagt dom, skal der udarbejdes en fogedrekvisition, hvis kreditor ønsker, at sagen skal overdrages til fogedretten.

Desuden adskiller småsagsprocessen sig fra den almindelige stævningsprocedure på følgende måder:
– Der bliver typisk brugt sagkyndige erklæringer i stedet for syn og skøn
– Der er skærpede krav til bevisførelse
– Kun undtagelsesvist holdes der forberedende møder
– Tillagte sagsomkostninger gøres markant mindre
– Hovedforhandlingerne forenkles
– Ankeproceduren forenkles

Hvad er den forenklede inkassoproces?

Hvis kravet er under 50.000 kr., og der ikke er og ikke forventes indsigelse, kan der indleveres et betalingspåkrav i den forenklede inkassoproces. Den forenklede inkassoproces er en valgfri fremgangsmåde. Det betyder, at du frit kan vælge småsagsprocessen, hvis du foretrækker det.

Der er fire krav, der skal være opfyldt, for at kunne benytte den forenklede inkassoproces:
– Hovedstolen på gælden skal være maksimalt 50.000 kr.
– Kravet skal være forfaldent. Dvs. man ikke kan sende et krav, hvis betalingsdagen ikke er overskredet.
– Man må ikke have nogen forventninger om at skyldner har indsigelser eller vil komme med modkrav.
– Inden der sendes betalingspåkrav, så skal der være sendt en skrivelse, som skal opfylde Inkassolovens § 10, stk. 2 og 3, der vedrører skrivelsens formkrav, og betalingsfristen i skrivelsen skal være opfyldt.

Hvis disse krav er opfyldt, kan du eller din inkassoadvokat sende et betalingspåkrav til fogedretten.
Betalingspåkrav skal udfærdiges på en standardblanket, som findes på www.domstol.dk. Bruges der en anden blanket eller bliver blanketten ikke udfyldt korrekt, vil sagen blive afvist, eller blive sendt retur med krav om, at manglerne udbedres. På www.domstol.dk kan du finde en vejledning til, hvordan et betalingspåkrav skal udfyldes.

Hvilke omkostninger kan opkræves ved indenretlig inkasso?

Inkassoomkostningerne ved indenretlig inkasso omfatter alt det arbejde, en inkassoadvokat udfører i en sag, hvor gælden ikke bestrides af skyldner. Det vil sige alt fra sagens oprettelse til afslutning af sagen. Det vil bl.a. inkludere udarbejdelse af frivilligt forlig, udtagelse af stævning og udarbejdelse af fogedrekvisition.

Det er skyldner, der skal betale for det arbejde, der bliver udført ved inddrivelse.

Omkostningerne fastlægges i praksis af landspræsidentens vejledende takster, som kan findes på www.domstol.dk. Det skal gøres opmærksom på, at der for betalingspåkrav er fastsat andre takster. Disse kan ligeledes findes på www.domstol.dk.

Kan man opkræve omkostninger både for udenretlige og indenretlige inkassoskridt?

Dette er ikke afklaret i lov. Dog er det afklaret i praksis, at at når sagen er overgået til indenretlig inkasso, kan du ikke også opkræve udenretlige inkassoomkostninger.

Dette gælder dog ikke, hvis det er et inkassoselskab, der står for den udenretlige inddrivelse, og en advokat, der står for den indenretlige inddrivelse. I det tilfælde siger retspraksis, at der kan pålægges både udenretlige og indenretlige inkassoomkostninger samtidigt.