Mangler og bristede forudsætninger ved testamente
Der er mange ting, man skal huske at tage stilling til ved oprettelsen af et testamente. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at man ikke overser væsentlige fejl og mangler, som kan komme til at have stor betydning for, hvordan arven skal fordeles.
- Opfylder testamentet ikke formkravene, kan det erklæres ugyldigt, hvis en arving rejser indsigelse mod testamentet. Testamentet kan også i visse tilfælde anfægtes, hvis det er oprette af en mindreårig eller af en arvegiver, der ikke havde evnen til at råde fornuftsmæssigt over sin formue.
- Et testamente vil blive erklæret ugyldigt, hvis et testamente er fremkaldt ved ulovlig tvang, svig eller anden utilbøjelig påvirkning – f.eks. arvegivers manglende dømmekraft, svaghed eller afhængighed.
- Hvis et testamente indeholder fejlskrift eller en anden fejl, der får testamentet til at have en anden mening, end hvad arvegiver ønskede, så skal testamentets rette mening fastslås, hvis det kan lade sig gøre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så vil den pågældende bestemmelse i testamentet være ugyldigt.
Et testamente der har et ulovligt formål eller er i strid med ærbarheden kan ikke gøres gældende – dette vil sige, hvis testamentets indhold er imod den herskende samfundsmora. Du kan derfor ikke tilgodese kriminelle organisationer i et testamente eller gøre arven betinget af, at der skal udføres en ulovlig handling for at få del i arven.
Hvis arvegiver i testamentet beslutter, at ejendele skal destrueres eller anvendes på en måde, som åbenlyst savner fornuftig mening, så bliver bestemmelsen også betragtet som ugyldig. Det gælder som regel kun klart urimelige dispositioner. Normalt er det gyldigt at bestemme i et testamente at f.eks. breve og andre rent personlige genstande destrueres, selv om det måske ikke virker hensigtsmæssigt.
Arvegiver må ikke lade andre bestemme, hvem der skal arve. Man kan dermed ikke uddelegere denne opgave til andre. Det er kun arvegiver, der kan bestemme, hvem der skal arve. Arvegiver kan godt lade skifteretten eller en bobestyrer afgøre mere detaljerede spørgsmål, herunder f.eks. udarbejdelse af enkeltheder i legatfundsatser, hvem der skal arve mindre beløb eller sædvanligt indbo uden større økonomisk værdi. Arvegiver må ikke bestemme over arven længere end til én ufødt generation.
Ifølge Arveloven er bestemmelsen i et testamente ugyldige i tilfælde af bristede forudsætninger som f.eks.:
- At arvegiver ved oprettelsen af testamentet befandt sig i en vildfarelse om omstændigheder, som var afgørende for bestemmelsen.
- Hvis der er forhold, der var afgørende for testamentet, der har ændret sig på en sådan måde, at arvegiver ville have tilbagekaldt testamentet, hvis han var klar over de ændrede omstændigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arvegiver har oprettet et testamente til fordel for en kæreste, som imidlertid afbryder forholdet og får en anden partner.
I situationer med bristende forudsætninger vil man prøve at nå frem til testamentets rette mening. Hvis det er muligt at fastslå testamentets rette mening, kan et testamente delvist opretholdes.
Hvis man i et testamente ikke har taget forbehold for en konkret situation, f.eks. at arvingen nævnt i testamentet af testamentet er død før arvegiver, så er det op til fortolkning, hvordan arven herefter skal fordeles. Hvis ikke arvegiver har taget stilling til en sådan situation, kan det altså betyde, at arven bliver fordelt på en anden måde, end hvad arvegiver oprindeligt havde ønsket.
FASTE PRISER
Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.
Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.
RING TIL OS PÅ TELEFON
70 70 71 12