Det er bedemandens opgave at indberette dødsfaldet til kordegnen/præsten, som så sørger for at registrere dødsfaldet, således at skifteretten, folkeregisteret og andre bliver bekendt med dødsfaldet. Skifteretten henvender sig til boets kontaktperson på dødsanmeldelsen, for at få afklaret, hvordan boet skal skiftes.

Under den første samtale med bedemanden aftales lidt om ønsker til handlingen, tid og sted, samt et tidspunkt for hvornår en personlig samtale skal finde sted, hvis en sådan ønskes.

Herefter afholdes der ofte en samtale hjemme hos de pårørende, hvor detaljerne planlægges, kiste og urne vælges og en række papirer til det offentlige udfyldes og underskrives. Herefter kører bedemanden tilbage og går i gang med opgaverne og lægger ud for alle udgifter.

Ved dødsfaldet spærres den afdødes bankkonti. Det kan derfor være fornuftigt, at ægtefæller har en vis økonomisk reserve anbragt på egne bankkonti, eller under hovedpuden, idet der kan gå nogle uger før kontiene kan blive genåbnet.

I langt de fleste tilfælde vil arvingerne kunne få adgang til afdødes bolig blandt andet for at rydde madvarer ud eller bortskaffe tøj. Kan arvingerne ikke blive enige om rydningen af afdødes bolig, kan Skifteretten udpege en midlertidig bobestyrer til at foretage uopsættelige handlinger.

Hvis der er store uoverensstemmelser mellem arvingerne og/eller store værdier i dødsboet, kan der også iværksættes særlige foranstaltninger til sikring af disse værdier.

Dør en person, som er bosat i Danmark, modtager skifteretten besked herom. Skifteretten har først og fremmest til opgave at tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Skifteretten indkalder Dette søges ofte afklaret ved at henvende sig til den kontaktperson, der er anført på dødsanmeldelsen.

Skifteretten indkalder snarest efter dødsfaldet til et vejledningsmøde. Ønsker arvingerne at lade sig bistå af en advokat i forbindelse med dødsbobehandlingen, aflyses mødet i Skifteretten, idet advokaten i så fald forestår vejledningen.

På mødet i skifteretten eller første møde med advokaten vejledes der om, hvilke måde dødsboet enten kan eller skal skiftes på. Når behandlingsformen er fastslået, udsteder skifteretten en skifteretsattest, som er en juridisk dokumentation for råderetten over boets formue.

Antager arvingerne advokatbistand i et privatskiftet bo eller behandles boet af en bobestyrer, skal der betales salær til advokaten.

Advokatsalæret beregnes efter den tid advokaten bruger, arbejdets omfang, boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar mv. Er der tale om større og mere komplicerede boer, vil dette medføre et højere salær.

Advokaten skal så vidt muligt give arvingerne oplysning om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Er det pga. boets forhold ikke muligt at oplyse et fast vederlag, skal advokaten enten angive hvordan vederlaget beregnes, typisk timetakst, eller give et overslag. Er der givet et overslag, skal arvingerne så tidligt som muligt orienteres, hvis det samlede vederlag forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.

Udgifter til advokatbistand, herunder bobestyrerhonorar, er en fradragsberettiget udgift i boet. Beregning af eventuel boafgift foretages derfor først efter fradrag af advokatsalæret.

Hos Nikolajsen Advokatfirma giver vi en fast pris på behandling af dødsboet. Prisen vil afhænge af flere ting, herunder boets præcise størrelse.