Pengegaver

Vil du give arveforskud eller gave og undgå arveafgift?

Du har ret til at give pengegaver til din nærmeste familie på op til 68.700 kr. (tal fra 2021) om året, uden du skal betale arveafgift. Er du gift, kan du og din ægtefælle dermed samlet give gaver på op til 137.400 kr. om året, uden at I skal betale gaveafgift af beløbet. Har du spørgsmål om pengegaver og arveforskud, så tøv ikke med at kontakte Nikolajsen Advokatfirma. Vi kender alle reglerne om pengegaver, forskud på arv og afgifter, og vi kan hurtigt vejlede dig i den rigtige retning.

Der er forskellige regler for, hvor store pengegaver, du kan give til hvilke familiemedlemmer, og hvor stor arveafgiften er, hvis du giver arveforskud eller pengegaver, der overstiger beløbet:

  • For børn, børnebørn, forældre og bofælle er arveafgiften 15%, hvis du giver arveforskud eller pengegaver over 68.700 kr. om året
  • For bedsteforældre og stedforældre er afgiften af det resterende beløb over 68.700 kr. på 36,25%
  • Det afgiftsfrie beløb for arveforskud eller pengegaver til svigerbørn er 24.000 kr.
  • Gaver til andre (bl.a. søskende) skal du skrive på din årsopgørelse og betale personlig indkomstskat af
  • Ægtefæller kan frit give gaver til hinanden uden nogen form for gaveafgift
  • Almindelige lejlighedsgaver ved fx bryllup eller konfirmationer er afdragsfrie.

Du har mulighed for at oprettet et såkaldt gavebrev, hvis du ønsker, at din pengegave skal være særeje, så modtageren af gaven ikke skal dele gaven ved en evt. skilsmisse, eller hvis du ønsker, at gaven skal båndlægges, så fx dit barnebarn ikke kan bruge pengene, før han/hun starter på en uddannelse.

Der gælder et særligt regelsæt for gaver, du modtager fra din arbejdsgiver. Hvis du får en pengegave fra din arbejdsgiver, så er den altid skattepligtig. Din arbejdsgiver må dog gerne give tingsgaver, som ikke overstiger en værdi på 1.200 kr. om året. Får du gaver fra din arbejdsgiver til en værdi, der er højere end 1.200 kr., så bliver du beskattet af hele beløbet. For julegaver gælder en særlig specialregel. Du må modtage en julegave af din arbejdsgiver for en værdi af 900 kr., uden at gaven er skattepligtig. Denne julegave bliver ikke beskattet, selv om du samlet set får gaver for mere end 1.200 kr. om året.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​