Pensioner

Pensioner

Ved separation og skilsmisse udtager hver ægtefælle sin egen rimelig pensionsordning forlods fællesboet. En pensionsordning er rimelig ud fra en ægtefælles egen økonomisk situation Dette gør man også ved rimelige kapitalpensioner og lignende, der allerede er udbetalt, hvis beløbet stadig er i behold.
En pensionsrettighed er rimelig ud fra egen økonomiske situation eller rimelig ud fra ægtefællernes samlede situation. Hvis den er rimelig ud fra ægtefællens egen økonomiske situation, er indbetalingerne sædvanlige for den pågældende persons uddannelses- og arbejdsmæssige situation. Man skal derved sammenholde udbetalingerne med andre inden for samme erhvervsområde. Det betyder, at alle de sædvanlige arbejdsmarkedspensioner vil således være rimelige. Laver man forhøjede indbetalingerne, fordi man eksempelvis vil kompensere for at møde for sent, er de ikke rimelige. En pensionsrettighed kan være rimelig ud fra ægtefællernes samlede situation.
Heraf følger, at man godt må spare mere op, end hvad der følger af ens overenskomst, hvis man er den ægtefælle, som tjener mest. Dette betegnes som en opfyldningspension.
Ægtefæller beholder således hver deres pension ved skilsmisse, medmindre de ikke er rimelige eller hvis parterne har indgået en ægtepagt, hvori det er bestemt, at pensionen skal deles på en anden måde. Dette uddybes i nedenstående.

Det kan dog have konsekvenser for den anden ægtefælle, at der findes denne ret til at udtage rimelige pensionsordninger, hvorfor der findes tilfælde, hvor der skal ydes kompensation for dette. Det første tilfælde er, hvis den ene ægtefælle har fået en mindre pensionsopsparing end rimeligt på grund af ægteskabet. Her kan man være berettiget til at modtage fællesskabskompensation.
Denne kompensation vil således være en mulighed, såfremt en ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. Kompensationsbeløbet vil i den forbindelse højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra delingsformuen.
Ægtefæller har mulighed for at aftale, at den der har mest i pension, skal betale en fællesskabskompensation til den anden ægtefælle. Ved at gøre dette undgår man, at der skal opstå konflikter om emnet, og at man skal i Skifteretten for at få spørgsmålet afklaret.

Det andet tilfælde, hvor der er mulighed for kompensation, er hvis ægtefællen efter skilsmissen eller separationen stilles urimeligt ringe. Dette betegnes rimelighedskompensation. Denne kompensationsform vil derfor være en mulighed, når den ene ægtefælle har en betydelig pensionsopsparing, mens den anden har en meget mindre eller ingen pensionsopsparing. Der stilles to krav, førend man kan have krav på kompensationen, herunder at ægteskabet skal have været af længere varighed, og at der er en stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Hvad der skal forstås som ”længere varighed” er ikke endeligt fastsat, men efter praksis må det udledes, at man kun kan få kompensation, hvis man har være gift i over cirka 15 år.
Det skal nævnes, at ægtefæller kan aftale, at den der har mest i pension, skal betale en rimelighedskompensation til den anden ægtefælle. Ved at gøre dette undgår man, at der skal opstå konflikter om emnet, og at man skal i Skifteretten for at få spørgsmålet afklaret.

Ydermere, har ægtefællerne mulighed for ved ægtepagt at bestemme, at en pensionsrettighed skal være særeje, eller at den skal indgå i ligedelingen. Man kan i den forbindelse også aftale, at fremtidige indbetalinger skal omfattes. Det skal i forbindelse hermed nævnes, at mulighed for særeje ikke har særlig betydning for muligheden for at udtage pensionsordninger, da det som tidligere nævnt er muligt at udtage rimelige pensionsordninger forlods. Dog har det betydning for muligheden for de to kompensationsformer, da disse ikke kan kræves, såfremt man har aftalt, at en pensionsrettighed skal være særeje. En særejepagt medfører også, at det er muligt at udtage pensionsordninger, som ikke anses for rimelige.

Ved en skilsmisse er det vigtigt at være opmærksom på, at en række oplysninger angående dine pensionsordninger skal opdateres herefter. Eksempelvis har man oplysningspligt over for kommunen, når man er blevet skilt, i forhold til sin folkepension. I beregningen af folkepensionen indgår nemlig den anden ægtefælles formue og indtægter, hvorfor denne fortsat vil indgå, hvis ikke man giver besked om skilsmissen.

Man kan også i nogle tilfælde have en ægtefællepension i sin pensionsordning. Denne har man mulighed for at vælge fra, såfremt man bliver skilt. Ønsker man at beholde ægtefællepensionen i sin pensionsordning, vil den i stedet gå til en eventuelt ny ægtefælle, men den tidligere ægtefælle vil ikke modtage noget.
Endvidere, vil ægtefællen ikke længere være berettiget til at modtage forsikringerne i den afdødes pensionsordninger, såfremt ægtefællerne bliver skilt forinden dette. Herefter vi pengene i stedet automatisk gå til børnene, hvis man har nogle.
Endelig, vil ægtefællen miste retten til at modtage ATP ved den anden ægtefælles død, såfremt parterne bliver skilt forinden dette.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​