Privat skifte

PRIVAT SKIFTE

Et dødsbo kan udleveres til privat skifte, når arvingerne er enige om, at dødsboet behandles uden medvirkning af en bobestyrer udpeget af skifteretten.

Arvingerne kan skifte dødsboet privat, hvis en række betingelser er opfyldte. De væsentlige betingelser er, at alle arvinger skal være enige om, at dødsboet skal skiftes privat.
Dødsboet skal endvidere være solvent, hvilket betyder, at dødsboets aktiver må antages at være tilstrækkelige til at dække dødsboets gæld, samt at der ikke er en konkret risiko for, at dødsboet under behandlingen bliver insolvent. Hertil skal mindst en af arvingerne være solvent og ikke være under værgemål. Solvens begrebet er her, at arvingen skal være i stand til at opfylde sine forpligtelser, som de forfalder.

Selvom alle arvingerne er enige om, at dødsboet skal skiftes privat, kan afdøde ved testamente have bestemt, at dødsboet skal behandles ved bobestyrer/offentligt skifte. På samme måde kan skifteretten bestemme, at dødsboet skal behandles ved bobestyrer/offentligt skifte, hvis skifteretten finder det betænkeligt, at udlevere dødsboet til privat skifte. Skifterettens beslutning om at dødsboet ikke kan udleveres til privat skifte, ses oftest når der er holdepunkter for at antage, at udleveringen af dødsboet til privat skifte vil medføre en nærliggende risiko for, at dødsboets legatarer eller kreditorer ikke vil få deres tilgodehavende, at arvingerne ikke vil dele arven på korrekt måde eller arvingerne uddrager at betale dødsboskat eller boafgift.

Senest i forbindelse med udleveringen til privat skifte skal arvingerne indkalde dødsboets kreditorer ved at udstede proklama og arvingerne skal overfor skifteretten angive en kontaktperson, til hvem henvendelser i dødsboet skal ske til. Det sker ofte, at arvinger i stedet for en kontaktperson, giver skiftefuldmagt til en advokat med speciale i dødsbobehandling. Det forhold at arvingerne selv vælger en dødsboadvokat til at være dem behjælpelig med dødsboet, betyder ikke, at det ikke længere er arvingerne der bestemmer i dødsboet. Dødsboet er fortsat udleveret til privat skifte, hvor arvingerne i enighed træffer afgørelser i væsentlige beslutninger.

Er arvingerne enige om, at dødsboet kan blive udleveret til privat skifte, skal arvingerne senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en åbningsstatus i boet.
Efter dødsboets udlevering råder arvingerne i forening over dødsboets aktiver og træffer i forening beslutninger på vegne af dødsboet.
Arvingerne modtager en skifteretsattest, som de kan legitimere sig som berettiget overfor tredjemand med. Arvingerne skal være enige om alle beslutningerne i dødsboet, og en arving hæfter overfor de øvrige arvinger, hvis skifteretsattesten bliver brugt imod de øvrige arvingers ønske.
Indtil dødsboet er udlevering til privat skifte, kan afdødes kreditorer foretage retsforfølgning mod dødsboets aktiver. Når dødsboet er udleveret til privat skifte kan afdødes kreditorer samt enhver der måtte have et krav mod dødsboet frit sagsøge dødsboet.

For at afslutte behandlingen af dødsboet, skal arvingerne lave en boopgørelse, med en skæringsdag senest 1 år efter dødsfaldet. Skæringsdagen er den dag dødsboet gøres op. Skæringsdagen kan tidligst være dødsdagen og i dødsboer som skiftes privat, kan skæringsdagen senest være 1 år efter dødsdagen. Det vil sige, at alle dødsboets aktiver og passiver skal være gjort op senest 1 år efter dødsdagen. Overholdes denne frist ikke, vil dødsboet overgå til offentligt skifte ved bobestyrer.

Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten og SKAT senest 3 måneder efter boopgørelsens skæringsdag. Overholdes fristen ikke, vil dødsboet som udgangspunkt overgå til offentligt skifte ved bobestyrer. Skifteretten kan dog tillade, at en endelig boopgørelse opgørelse vedrørende en oppebåren indtægt, en betinget fordring eller omtvistet fordring eller en nærmere afgrænset del af dødsboet udskydes til tiden efter dødsboet slutning. I sådanne tilfælde vil der laves en tillægsboopgørelse, som skal indleveres snarest muligt efter at tvisten er afklaret.
Hvis afdøde har en formue af en vis størrelse, kan dødsboet blive skattepligtigt.

Når dødsboet er udleveret råder arvingerne ved enstemmige beslutninger over dødsboets aktiver og passiver, samt træffer afgørelser i dødsboets anliggender. En arving kan give en anden arving eller en advokat fuldmagt til at disponerer for sig.
Det forhold at arvingerne ved enstemmige beslutninger råder over dødsboet betyder, at enhver arving kan forlange, at dødsboets aktiver – bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter – ikke må deles, før dødsboets gæld er betalt, eller behørigt sikret.
I tilfælde af uenighed kan enhver arving kræve at dødsboets behandling overgår til bobestyrerbehandling. Arvingerne kan også indbringe en tvist for skifteretten til afgørelse.
Viser det sig under privat skifte at et dødsbo er insolvent, kan enhver arving kræve, at dødsboet overgår til offentligt skifte ved bobestyrer. I så fald hæfter en arving ikke for den afdødes forpligtelser, såfremt arvingen fralægger sig den berigelse, arvingen har opnået. Er penge modtaget, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod arvingen ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.

KONTAKT ADVOKAT MED SPECIALE I DØDSBOER

Har du brug for rådgivning, om du kan få et dødsbo udlagt som privat skifte, skal du være velkommen til at kontakte Nikolajsen Advokatfirma for et gratis og uforpligtende råd. Hos Nikolajsen Advokatfirma har vi advokater med speciale i dødsbobehandling, herunder privat skifte.
Har du brug for en arveretsadvokat kan du træffe os på telefon  +45 70 70 71 12  eller pr. E-mail: info@nikolajsen.nu .

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​