Er arvingerne enige om, at dødsboet kan blive udleveret til privat skifte, skal arvingerne senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en åbningsstatus i boet.
Efter dødsboets udlevering råder arvingerne i forening over dødsboets aktiver og træffer i forening beslutninger på vegne af dødsboet.
Arvingerne modtager en skifteretsattest, som de kan legitimere sig som berettiget overfor tredjemand med. Arvingerne skal være enige om alle beslutningerne i dødsboet, og en arving hæfter overfor de øvrige arvinger, hvis skifteretsattesten bliver brugt imod de øvrige arvingers ønske.
Indtil dødsboet er udlevering til privat skifte, kan afdødes kreditorer foretage retsforfølgning mod dødsboets aktiver. Når dødsboet er udleveret til privat skifte kan afdødes kreditorer samt enhver der måtte have et krav mod dødsboet frit sagsøge dødsboet.

For at afslutte behandlingen af dødsboet, skal arvingerne lave en boopgørelse, med en skæringsdag senest 1 år efter dødsfaldet. Skæringsdagen er den dag dødsboet gøres op. Skæringsdagen kan tidligst være dødsdagen og i dødsboer som skiftes privat, kan skæringsdagen senest være 1 år efter dødsdagen. Det vil sige, at alle dødsboets aktiver og passiver skal være gjort op senest 1 år efter dødsdagen. Overholdes denne frist ikke, vil dødsboet overgå til offentligt skifte ved bobestyrer.

Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten og SKAT senest 3 måneder efter boopgørelsens skæringsdag. Overholdes fristen ikke, vil dødsboet som udgangspunkt overgå til offentligt skifte ved bobestyrer. Skifteretten kan dog tillade, at en endelig boopgørelse opgørelse vedrørende en oppebåren indtægt, en betinget fordring eller omtvistet fordring eller en nærmere afgrænset del af dødsboet udskydes til tiden efter dødsboet slutning. I sådanne tilfælde vil der laves en tillægsboopgørelse, som skal indleveres snarest muligt efter at tvisten er afklaret.
Hvis afdøde har en formue af en vis størrelse, kan dødsboet blive skattepligtigt.

Når dødsboet er udleveret råder arvingerne ved enstemmige beslutninger over dødsboets aktiver og passiver, samt træffer afgørelser i dødsboets anliggender. En arving kan give en anden arving eller en advokat fuldmagt til at disponerer for sig.
Det forhold at arvingerne ved enstemmige beslutninger råder over dødsboet betyder, at enhver arving kan forlange, at dødsboets aktiver – bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter – ikke må deles, før dødsboets gæld er betalt, eller behørigt sikret.
I tilfælde af uenighed kan enhver arving kræve at dødsboets behandling overgår til bobestyrerbehandling. Arvingerne kan også indbringe en tvist for skifteretten til afgørelse.
Viser det sig under privat skifte at et dødsbo er insolvent, kan enhver arving kræve, at dødsboet overgår til offentligt skifte ved bobestyrer. I så fald hæfter en arving ikke for den afdødes forpligtelser, såfremt arvingen fralægger sig den berigelse, arvingen har opnået. Er penge modtaget, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod arvingen ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.