Friarv er den del af din arv, du frit kan råde over med et testamente. Friarven svarer til ¾ eller 75% af den samlede arv, du efterlader dig.

Generelt kan arvegiver ikke råde over den tvangsarv, der tilfalder livsarvingerne. En undtagelse er dog, at arvegiver kan bestemme i et testamente, at arven, der gives til en livsarving, skal være særeje. Som arvegiver kan du også bestemme, at dine livsarvinger kan udtage bestemte genstande eller genstande efter eget valg, hvis værdi ligger inden for deres tvangsarv. Du kan også give dine livsarvinger mulighed for at udtage genstande, der har en værdi, der overstiger deres tvangsarv, mod at de betaler det resterende beløb til boet. Endelig kan du som arvegiver bestemme, at arven til en livsarving helt eller delvist skal båndlægges.

Du kan i dit testamente bestemme, at den tvangs arv du giver til dine livsarvinger, helt eller delvist skal båndlægges. En båndlæggelse betyder, at arvinger først får tvangsarven senere. På den måde kan du kontrollere, hvordan tvangsarven bliver brugt, indtil arvingen fylder 25 år. Arvingen kan ikke råde over arven og samtidig kan arvingens kreditorer ikke tage af den båndlagte arv for at opfylde deres eventuelle krav mod arvingen. Hvis arvingen er involveret i en sag, hvor der skal betales erstatning, kan det dog besluttes, at erstatningen kan betales af den båndlagte tvangsarv. Selv om arvingen ikke kan råde over arven, så kan arvingen dog godt hæve renter og indtægter af arven. Du kan i dit testamente også bestemme, at båndlæggelsen skal ophøre inden arvingen fylder 25 år. Du kan f.eks. bestemme, at båndlæggelsen ophører, når arvingen starter uddannelse eller flytter hjemmefra.

Det er ikke kun muligt at båndlægge tvangsarv. Det er også muligt at foretage båndlæggelse af friarv. Dette kan også gøres gældende over for arvegivers ægtefælle i modsætning til båndlæggelse af tvangsarv. Ved båndlæggelse af friarv er det også muligt at bestemme, at båndlæggelsen ikke ophører når arvingen fylder 25 år.

Du kan i dit testamente at bestemme, at en arv skal være særeje. Det betyder, at din arving ikke skal dele arven med sin ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Der er to overordnede typer af særeje. Skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

• Skilsmissesæreje betyder, at din arving selv beholder den arv, der er givet, hvis arvingen bliver skilt eller separeret fra sin ægtefælle. Hvis ægteskabet ophører på grund af dødsfald, vil arven dog indgå som en del af fællesformuen.
• Fuldstændigt særeje betyder, at arven også forbliver en del af arvingens formue, hvis dennes ægteskab ophører ved dødsfald.

Kombinationssæreje
Det er også muligt at aftale et såkaldt kombinationssæreje. Det betyder, at der er skilsmissesæreje for den førstafdøde ægtefælle, men fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle. Denne type særejebestemmelse sikrer den længstlevende ægtefælle en bedre økonomisk situation, da den længstlevende ægtefælles særeje ikke indgår i delingen af boet. På den måde arver førstafdøde ægtefælles dødsbo ikke fra længstlevende, men længstlevende arver fra førstafdøde ægtefælle.

Få juridisk hjælp til at tvangs arv, friarv og særeje
Overvejer du at etablere et testamente har du brug for en god advokat, der kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg, så du trygt kan stole på, at arven efter dig bliver fordelt, som du har planlagt. Nikolajsen Advokatfirmas erfarne og dygtige advokater kan hjælpe dig med alle dine spørgsmål om testamente, tvangsarv, friarv, særeje og kombinationssæreje.

I Arveloven er der en bestemmelse om, at man i et testamente kan bestemme, at friarven skal indsættes i en succesionsrækkefølge. Det betyder, at man kan indsætte en rækkefølge, der bestemmer hvem arven skal gå til. Du kan derfor bestemme, at din arv tilfalder dit barn på førstepladsen, og ved dit barns død går videre til dit barns børn. På den måde kan dit testamente få virkning for flere gernationer. Det er dog ikke muligt, at bestemme over arven længere end til én ufødt generation

Er du enlig og uden livsarvinger, så kan du frit testere over din formue, da der ikke er nogen tvangsarvinger. Har du livsarvinger, så skal de dog stadig have deres tvangs arv.

Ægtefællers testationskompetence
For ægtefæller gælder der specielle regler i forhold til deres testationskompetence, som har indflydelse på genstande, der er en del af fællesformuen eller er særeje. For ægtefællernes delingsformue gælder det, at en ægtefælle kan råde over genstande, som tilhører vedkommende, og hvis værdi ligger inden for ægtefællens del af fællesformuen, der falder i arv fra vedkommende. Du kan ikke bestemme over genstande, som din ægtefælle ejer. Du kan derimod frit bestemme over genstande, der tilhører dit fuldstændige særeje. Bestemte genstande, der er en del af den fælles formue, kræver samtykke fra begge ægtefæller, før der kan bestemmes over dem i et testamente. Det gælder fast ejendom eller andelsbolig, der bruges som familiens bolig eller hvor ægtefællernes erhvervsvirksomhed er tilknyttet. Det gælder også indbo i et fælles hjem, den anden ægtefælles fornødne arbejdsredskaber og motorkøretøjer, der har været anvendt af den anden ægtefælle.