Inden sagen overgår til indenretlig inkasso, vil din inkassoadvokat som regel prøve en udenretlig inddrivelse af gælden. Ved udenretlig inkasso kan sagsforløbet være meget forskelligt. Nogle gange vil sagen kræve, at inkassator går hele forløbet igennem, mens andre afsluttes hurtigt. Herunder vil nogle af de typiske udenretlige inkassohandlinger blive gennemgået.

Sagens modtagelse

Det vigtigste udgangspunkt er først og fremmest at finde frem til den rigtige skyldner. Det kan umiddelbart lyde meget ligetil, men hvis der f.eks. er tale om en virksomhed, er det ikke altid helt nemt at finde frem til skyldners korrekte navn. Hvis skyldner ikke er korrekt identificeret, vil retten give en frist til at rette oplysningerne om skyldner. Hvis der i en dom eller hvis en rekvirent ikke har afgivet den korrekte skyldner, vil fogedretten afvise sagen.
Det næste vigtige punkt er at identificere kreditor. Det lyder ikke umiddelbart problematisk. I praksis viser det sig dog til tider, at nogle virksomheder ikke har helt styr på navnet. Nogle virksomheder kan f.eks. kalde sig selv A/S uden reelt at være et aktieselskab.
Hvis man stævner den forkerte kreditor, vil sagen blive afvist eller du vil få en dom, som ikke kan fuldbyrdes i fogedretten.
Dernæst skal det undersøges om skyldner har indsigelser, da det er i strid med god inkassoskik ikke at svare på skyldners indsigelser.

Første rykker afsendes

Når ovennævnte indledende skridt er taget, vil din inkassoadvokat eller dit inkassoselskab typisk sende dig en besked, hvor det anerkendes, at inkassoadvokaten eller inkassoselskabet har modtaget din sag mod skyldner. Herefter vil inkassator sende en rykker til skyldner, hvor der rykkes for gælden og hvor det forklares, at sagen nu er overdraget til inkasso.

Rykkeren til skyldner skal indeholde alle de relevante oplysninger, skyldner har brug for, for at identificere kravet om betaling og opgørelsen af kravet. Disse oplysninger er bl.a. kreditors og skyldners navn, opgørelse af hovedstol, inkassoomkostninger og gebyrer og redegørelse for, hvorfor beløbet skal betales.

Nogle inkassoadvokater og inkassofirmaer sender i deres første rykker et frivilligt forlig med et forslag til en afdragsordning. Formålet med at sende et frivilligt forlig er, at det kan bruges som fundament, som giver mulighed for at sende sagen direkte til fogedretten uden først at skulle have en dom. Desuden er der ofte større chance for at få tilbagebetalt sin gæld, ved at skyldner indgår en afdragsordning end ved at kræve, at hele gælden skal betales på én gang og med det samme.
Hvis skyldner ikke reagerer på denne rykker, så kan du eller din inkassoadvokat overveje at sende skyldner en anden rykker, men der er ikke krav herom.

Registrering i skyldnerregister

Reagerer skyldner ikke på rykkerne, så kan det være tid til at indberette skyldner til RKI eller Debitorregisteret. Læs mere herom under punkt 5D.

Må man ringe til skyldner?

Nogle skyldnere modtager mange breve, som de måske ikke læser, men i stedet vælger at ignorere. Derfor kan det være gavnligt at tage telefonisk kontakt til skyldner og prøve at nå frem til en aftale.

Du må ikke kontakte skyldner telefonisk, før skyldner har modtaget et skriftligt varsel om opringningen. Varslingen skal vær i god tid og skal tydeligt angive stedet og det tidspunkt på dagen, hvor opkaldet vil finde sted.

Skyldner har ikke pligt til at være hjemme eller tale med inkassator, men er skyldner ikke at træffe på det aftalte tidspunkt, så kan skyldner næste gang kontaktes uden varsel.
Det er vigtigt at huske, at der kun må rettes uanmodet personlig henvendelse til skyldner på hverdage og lørdage. I hverdage i tidsrummet 8-21 og om lørdagen i tidsrummet 8-16. Kontaktes skyldner uden for dette tidsrum, vil det være et brud på god inkassoskik.

Må man opsøge skyldner?

Inkassoadvokaten eller inkassofirmaet kan også vælge at aflægge skyldner et fysisk besøg, evt. på skyldners adresse. Reglerne for fysisk besøg Er de samme, som for telefonopkald til skyldner.
Det er vigtigt, at et fysisk møde på ingen måde fremstår som en trussel mod skyldner, da det strider mod god inkassoskik.

Generelt skal det overvejes, om det kan betale sig at foretage et fysisk møde. Det er meget tidskrævende og kan hurtigt virke truende over for skyldner. I mange tilfælde vil et telefonopkald have bedre virkning og være mindre tidskrævende for dig.

Hvilke omkostninger kan man opkræve ved udenretlige inkasso?

Udenretlige inkassoomkostninger omfatter de omkostninger, der er forbundet med at udarbejde rykkerskrivelser, frivillige forlig, håndtering af afdragsordninger, korrespondance med skyldner osv. Det omfatter ikke udtagelse af stævning eller forberedelse af og møde i fogedretten.
Udenretlige inkassoomkostninger kan påløbe, både hvis sagen overdrages til en inkassoadvokat (fremmedinkasso), eller hvis du selv tager sagen til inkasso (egen inkasso).

Størrelsen af og betingelserne for at kunne opkræve de udenretlige omkostninger er fastsat af Justitsministeriet.

Betingelserne for at opkræve udenretlige inkassooplysninger er, at der forinden er sendt en skrivelse, hvor der klart står, at manglende betaling inden en frist på 10 dage vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inkassoomkostninger. Sendes denne skrivelse ikke eller opfylder den ikke kravene, kan der ikke tillægges udenretlige inkassoomkostninger.

I Renteloven står der, at der kan opkræves rimelige og relevante omkostninger. Justitsministeriet har fastsat maksimumbeløbene for omkostningerne med udenretlig inkasso. I praksis bliver disse maksimumtakster anvendt som standardtakster.

Maksimumbeløbene for udenretlig inkasso foretaget af inkassoadvokat eller inkassofirma er således:​

Fordringer fra til	Inkassobeløb (ex. moms, jf. nedenfor)
0 – 1.000 kr.	300 kr.
1.001 – 2.500 kr.	500 kr.
2.501 – 5.000 kr.	700 kr.
5.001 – 10.000 kr.	900 kr.
10.001 –  25.000 kr	1.200 kr.
25.001 – 50.000 kr.	1.600 kr.
50.001 – 100.000 kr.	2000 kr.
100.001 – 250.000 kr.	2.700 kr.
250.001 – 500.000 kr.	4.500 kr.
500.001 kr. –	4.500 kr. + 1 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.

 

Der kan alene beregnes moms af inkassobeløbene, hvis kreditor ikke er momsregistreret.
Kreditor kan kræve betaling for både egen inkasso og fremmedinkasso ved inkassoadvokat, hvis betingelserne er opfyldt for begge.
Der står dog bl.a. i Renteloven, at omkostningerne skal være relevante. Det kan diskuteres, om omkostninger ved udenretlig inkasso ved inkassoadvokat vil være relevant, hvis det allerede ved egen inkasso er klart, at skyldner ikke kan betale.