En forpligtelse, der følger med det, at bo til leje er, er, at man skal vedligeholde lejemålet, så når lejemålet ophører, skal man aflevere det i samme stand, som ved overtagelse. Hertil gælder der dog undtagelser og diverse begrænsninger, hvor visse forhold ikke er omfattet af lejers vedligeholdelses-pligt. Yderligere kan der også forekomme tvivl om, hvornår vedligeholdelsespligten er opfyldt tilstrækkeligt.

​Vedligeholdelsespligten er til for at sikre, at lejemålet altid fremstår i bedst mulige stand i både lejer og udlejeres interesse, hvorfor det er vigtigt at have styr på, hvem der har ansvar for hvad.

​Overordnet set handler det om, at man skal udbedre de fejl og mangler, der er eventuelt er opstået i lejeperioden. Lejer har efter lejelovens regler i hovedregel kun pligt til at vedligeholde låse og nøgler, mens udlejer har pligt til at vedligeholde resten af lejemålet. Dog er der ofte indsat en undtagelse i lejekontraktens § 8, hvor det er krydset af, hvem der har den indvendige vedligeholdelsespligt, hvorfor det dermed er muligt for udlejer gyldigt at fravige udgangspunktet ved aftale mellem partner. Det ses derfor ofte i praksis, at lejer påtager sig den indvendige vedligeholdelsespligt.

​Yderligere er der mulighed for, at man i lejekontrakten § 11 kan pålægge lejer yderligere vedligeholdelsespligter og dermed omfatte diverse andre installationer og genstande som en del af lejers vedligeholdelsespligt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på netop denne bestemmelse, da den ofte skærper lejers ansvar.

Man skelner mellem den indvendige (interne) og udvendige (eksterne) vedligeholdelsespligt i et leje-forhold. Den indvendige vedligeholdelsespligt omfatter maling af lofter og træværk, maling af vægge samt lakering af gulve. Det er oftest denne del, der opstår uenighed om. Det er fastslået, at en lejlighed eksempelvis skal males hver 4-5 år for at anses for værende vedligeholdt. Det kan derfor ikke umiddelbart kræves af udlejer, at man maler alle vægge ved fraflytning, hvis lejer kun har boet i lejemålet i et år. Hvis der dog er sket misligholdelse, i form af fx rygning eller store huller i væggene, kan udgangspunktet dog godt fraviges.

​Herudover er der som nævnt også den udvendige vedligeholdelse pligt, som omfatter alt, der ikke er omfattet af den indvendige vedligeholdelsespligt, hvorfor el-installationer radiatorer mm. også er omfattet på trods af, at det befinder sig indvendigt i lejemålet. Det betyder derfor at, hvis der i lejekontrakten står skrevet, at lejemålet indeholder en emhætte, må det forventes, at denne fungerer efter sin hensigt, og hvis det ikke er tilfældet, er det udlejers pligt at udbedre denne mangel. Faktisk er det også muligt at fravige dette, så lejer også overtager den udvendige vedligeholdelsespligt, hvis det er gyldigt aftalt i lejekontraktens § 11, swr ses dog ikke så ofte i praksis. Hvis det sker, må det dog forventes, at udlejer modregner i lejers husleje, da det i givet fald vurderes at være en ekstra byrde, lejer påtager sig.

​Afslutningsvist er det værd at bemærke, at der er undtagelser til forhold, som ikke er omfattet af den almindelige vedligeholdelsespligt. Hertil anser man eksempelvis slid og ælde og andre hændelige skader for værende en naturlig del af at bo til leje, hvorfor udlejer må forvente en vis forringelse.

​KONTAKT OS OG FÅ HJÆLP TIL DIN SAG

​Er du i tvivl om, hvad din vedligeholdelsespligt omfatter, er du velkommen til at kontakte os på
telefon  +45 70 70 71 12  eller pr. E-mail: info@nikolajsen.nu