Har du været udsat for en arbejdsskade eller ønsker du blot at vide mere herom, kan du læse nedenstående om arbejdsskader, som vores specialist advokatfuldmægtig Cathrine Svendsen har skrevet.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade kan enten opstå i form af en arbejdsulykke eller i form af en erhvervssygdom. Der er således to sondringer, når man taler om arbejdsskade.

Der er tale om en arbejdsulykke, når man er blevet udsat for en ulykke, der sker pludseligt eller varer højst fem dage, og når ulykken har medført fysisk eller psykisk skade af enten varig eller forbigående karakter. Det kræves dog, at ulykken er sket på grund af den skadelidtes arbejde eller arbejdsforhold, førend det kan anerkendes som en arbejdsskade, hvilket betegnes årsagssammenhæng. Man får derfor ikke nødvendigvis erstatning, hvis man får en skade, mens man er på arbejde, idet det kræves, at det kan ”bebrejdes” arbejdet.

Den anden form for arbejdsskade er en erhvervssygdom, som betegnes som en sygdom eller lidelse, der skyldes arbejdet eller arbejdets forhold. Det betyder, at sygdommen skal være opstået på grund af arbejdet, hvilket igen vedrører kravet om årsagssammenhæng. Endvidere, er erhvervssygdomme kendetegnet ved, at de opstår på baggrund af længere tids påvirkning, hvilket adskiller dem fra arbejdsulykker. Et eksempel på en erhvervssygdom kan være astma, allergi, høretab eller overbelastningsskader såsom tennisalbue. Der findes en liste over erhvervssygdomme, Erhvervssygdomsfortegnelsen, hvori der fremsættes en række krav til bestemte påvirkninger på arbejdspladsen, for at der kan konstateres årsagssammenhæng. Hvis man kan konstatere, at den pågældende sygdom på listen er diagnosticeret, og der har været tale om de nævnte påvirkninger på listen, vil sygdommen kunne anerkendes som en erhvervssygdom. Man kan også få sygdommen anerkendt som erhvervssygdom, hvis sygdommen ikke er oplistet i fortegnelsen, men det kræver, at Erhvervssygdomsudvalget indstiller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet og dets forhold.

Hvem skal anmelde min arbejdsskade?

Ved anmeldelse af arbejdsskader skal man igen sondre mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Når der er tale om en arbejdsulykke, har arbejdsgiver pligt til at anmelde ulykken senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis den pågældende ulykke har medført mindst 1 dags fravær. Ligeledes skal arbejdsgiver anmelde ulykken inden for 14 dage, hvis det forventes, at man har ret til erstatning – dette uanset, om skaden har medført fravær. Er der tale om en erhvervssygdom, skal læge eller tandlæge anmelde sygdommen som værende en erhvervssygdom, og her gælder der ligeledes en 14 dages frist. Ydermere gælder en særlig frist, hvis arbejdsskaden har medført dødsfald, idet dødsfaldet skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 48 timer.

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver ikke vil anmelde min arbejdsskade?

Hvis din arbejdsgiver ikke vil anmelde din arbejdsskade, har du mulighed for selv at anmelde skaden gennem anmeldelsessystemet EASY på virk.dk. Dette skal du sørge for at gøre hurtigst muligt, således at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kommer til at kende sagen og dermed kan gå i gang med behandlingen af sagen og indhentelse af oplysninger.

Hvis din arbejdsgiver ikke anmelder skaden, kan vedkommende risikere at få en bøde herfor, idet man har pligt til dette. Ligeledes kan din arbejdsgiver få en bøde, hvis årsagen til den manglende anmeldelse skyldes manglende tegning af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for de ansatte på arbejdspladsen. I det tilfælde vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ”lægge ud” for erstatningen, således at den skadelidte får sin erstatning, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil rette kravet mod arbejdsgiveren, medmindre der foreligger formildende omstændigheder. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiver overholder sin pligt ved at betale løbende bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og sin arbejdsskadeforsikring samt får anmeldt eventuelle arbejdsskader inden for fristen.

Hvordan forløber en sag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

Sagens forløb i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring starter ved, at de modtager en anmeldelse. Er der tale om flere ulykker eller erhvervssygdomme, vil der som regel oprettes en sag for hvert tilfælde, ligesom at man vil modtage separate afgørelser.

Når sagen er anmeldt og oprettet, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring undersøge, om der reelt er tale om en arbejdsskade i overensstemmelse med reglerne samt om den kan anerkendes. Dette vil ske på baggrund af en række oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både selv indhenter og oplysninger, som du bliver bedt om at fremkomme med. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at skaden kan anerkendes som en arbejdsskade, vil man modtage en afgørelse herom. Man vil også modtage en afgørelse, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviser, at der er tale om en arbejdsskade. Når man modtager en afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade, vil man samtidig få at vide, om skaden giver ret til erstatning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer herefter afgørelse om to former for erstatning, som man kan have ret til. Dette er først godtgørelse for varigt mén og derefter erstatning for tab af erhvervsevne. Disse afgørelser kan først træffes, når skaden er stationær, dvs. når den ikke længere udvikler sig, og man er færdigbehandlet. Dette kan tage længere tid, og vil som udgangspunkt tidligst være efter 1 år. Det kan dog ske, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en midlertidig afgørelse, hvis de er sikre på, at man som minimum får godtgørelse for varigt mén på mindst 5% og erstatning for tab af erhvervsevne på mindst 15%. Hvis man efter noget tid har fået værre gener, end hvad der blev lagt vægt på ved den midlertidige afgørelse om erstatning, vil man have ret til yderligere erstatning svarende til differencen.

Kan man have ret til andre ydelser?

Efter arbejdsskadesikringsloven har man ret til godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne som nævnt ovenfor. Ligeledes kan man have ret til at få dækket behandlingsudgifter, som man har haft som følge af arbejdsskaden. Endelig kan man få dækket udgifter ved sagens oplysning, herunder eksempelvis udgifter til lægejournaler, helbredsattester med videre. Ligeledes kan der være ret til forsørgertabserstatning samt overgangsbeløb til efterladte, hvis der er sket et dødsfald.

Skal jeg betale skat af min arbejdsskadeerstatning?

Der er visse erstatninger, som er skattefrie, mens andre er skattepligtige. De skattefrie erstatninger og godtgørelser er godtgørelse for varigt mén, engangserstatning for erhvervsevnetab, en kapitaliseret erhvervsevnetabserstatning samt behandlingsudgifter. Derimod er løbende ydelser i forbindelse med en erstatning for tab af erhvervsevne skattepligtig indkomst. Skatten fratrækkes ved udbetalingen, men skadelidte skal selv sørge for at indberette erstatningen som skattepligtig indkomst, idet skadelidte ellers kan risikere at skulle betale restskat.

Kan man klage over en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

Alle parter, som berøres af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan klage over afgørelsen. Dette vedrører selvfølgelig skadelidte selv samt dennes fuldmagtshaver enten i form af advokat eller fagforening. Ligeledes kan efterladte til den skadelidte klage, hvis der har været tale om et dødsfald. Endelig kan arbejdsgiver og dennes forsikringsselskab klage, men en forsikret arbejdsgiver kan alene klage over afgørelsen om anerkendelse/afvisning.

Klagefristen er senest 4 uger efter, at man har modtaget afgørelsen. Der tælles hverdage, hvor der omdeles post, og de dage hvor der ikke omdeles post tælles ikke med.

Når man klager over afgørelsen, kan der ske flere ting. Det første, som kan ske, er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan vælge at fastholde deres afgørelse, hvorefter den videresendes til Ankestyrelsen, som herefter træffer afgørelse i sagen. Hvis ikke det er tilfældet, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vælge at genvurdere deres afgørelse og herefter træffe en ny afgørelse, som ligeledes kan påklages. Er man utilfreds med den nye afgørelse, kan denne påklages til Ankestyrelsen. Er man utilfreds med Ankestyrelsens afgørelse, kan man indbringe sagen for domstolene, hvor man dog skal være opmærksom på, at der ikke sker forældelse af sagen.

Skal man bruge en advokat, når man har fået en arbejdsskade?

I sager om arbejdsskader er det formålstjenstlig at benytte sig af en advokat, og det anbefales, at advokaten er specialist i sager om arbejdsskader og personskadeerstatning, idet reglerne ofte er komplekse, og der er meget at holde styr på.

Kontakt vores specialist Cathrine Svendsen på 88 77 06 13 eller cathrine@nikolajsen.nu for en uforpligtende snak.

Vi arbejder ud fra princippet, ingen erstatning – ingen regning.