Når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse, følger der ofte en del praktiske spørgsmål med. Særligt i forhold til bodelingen, kan der være svære beslutninger for parterne at forholde sig til. Hvad stiller man op med den fælles opsparing? Hvad med huset og bilen? Hvad med pensionen?

Hvad indebærer begrebet bodeling?

Når man indgår i et ægteskab, opstår der som udgangspunkt formuefællesskab. Det er den formueordning, som automatisk opstår mellem ægtefæller i dansk ret. Formuefællesskabet indebærer, at ægtefællers samlede formue deles ligeligt, når ægteskabet ophører.

Formuefællesskabet skal dog ikke fortolkes på den måde, at alt ejes sammen under ægteskabet, men blot at værdierne af alt, hvad ægtefællerne hver især ejer, skal deles ved ægteskabets ophør.

Som med alt andet inden for jura, kan der være undtagelser til hovedreglen. Dette kan ligeledes være tilfældet med formuefællesskab. Mere om dette nedenfor.

En ligelig fordeling af ægtefællernes samlede formue, kan i praksis være kilde til store uoverensstemmelser. Konflikter om fordelingen kan for eksempel opstå, når det skal besluttes, hvem der har ret til at udtage hvad.

Som udgangspunkt har den ægtefælle, der ejer et aktiv, ret til at udtage det ved bodelingen. Har den ene ægtefælle for eksempel købt og betalt familiens bil, vil denne som ejer som udgangspunkt have fortrinsret til at overtage bilen ved formuedelingen.

Men reglerne kan være mere nuancerede. Den ene ægtefælle kan i visse tilfælde få mulighed for at udtage et aktiv, som formelt tilhører den anden ægtefælle, hvis det har særlig betydning for vedkommende.  Eksempelvis hvis vedkommende har behov for bilen for at kunne passe dit arbejde eller hente børn. Dette kaldes krydsende udtagelsesret og giver adgang til at overtage ægtefællens aktiv, når særlige hensyn taler for det.

I nogle tilfælde kan den ene ægtefælle have misbrugt delingsformuen, og dermed formindsket den anden ægtefælles boslodskrav. Hvis den ene ægtefælle for eksempel har haft en spilafhængighed og har forbrugt store dele af delingsformuen på spil, kan den anden ægtefælle kompenseres herfor med et mindre boslod. Dette kaldes for misbrugskrav.

Sammen med misbrugskravet, kan også et eventuelt reguleringskrav gøres gældende overfor den anden ægtefælle. Dette kan være tilfældet, hvis en ægtefælle bruger sin løn, som indgår i delingsformuen, til at afdrage på et lån i en ejendom, der tilhører vedkommende som særeje. I dette tilfælde kan den anden ægtefælle have krav på kompensation. Dette gælder for den del af afdragene, der er betalt med fælles midler.

Modsat kan der også opstå et reguleringskrav, hvis en ægtefælle har overført midler fra sin særejeformue til den fælles delingsformue. For eksempel hvis der er brugt særejemidler til at renovere parternes fælles hus, som dermed forøger den samlede delingsformue.

Ovenstående er blot nogle af de undtagelser fra udgangspunktet om ligedeling, som kan få betydning ved en bodeling. Jeg har ovenfor kort berørt begrebet særejemidler, og netop særeje spiller en central rolle, når man ser på fravigelser fra ligedeling. Jeg vil derfor i det følgende uddybe, hvad der forstås ved begrebet særeje.

Særeje

Som undtagelse til hovedreglen om formuefællesskab, kan ægtefællerne, både før og under ægteskabet, oprette en ægtepagt med aftale om særeje. Særejet kan beskytte hele eller dele af en bestemt formue mod at blive en del af delingsformuen, og dermed mod at skulle deles ved ægteskabets ophør. Det kan for eksempel være et hus, som den ene part har købt inden ægteskabet, som parten ikke ønsker at dele i tilfælde af skilsmisse.

Særejet kan altså omfatte bestemte genstande, herunder alt fra fast ejendom til smykker, indbo og aktier.

Særejet kan også omfatte alt, hvad man hver især ejer. Dette benævnes i praksis som rent særeje.

Endvidere kan en bestemt pengesum eller en bestemt brøkdel af ens værdier gøres til særeje.

Ovenstående eksempler er ikke udtømmende.

I dansk ret kan man vælge mellem tre former for særeje: 1) fuldstændigt særeje, 2) skilsmissesæreje og 3) kombinationssæreje.

1. Hvis der er aftalt fuldstændigt særeje, holdes særejemidlerne uden for formuefællesskabet uanset om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Vælges denne særejeform, indebærer det også, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne.

• Er der aftalt skilsmissesæreje, holdes særejemidlerne kun uden for formuefællesskabet i tilfælde af skilsmisse. På den måde forbliver særejemidlerne delingsformue, hvis ægteskabet ophører ved død.

• I praksis er kombinationssæreje den hyppigst anvendte særejefor. Det skyldes, at mange ønsker at begunstige sin ægtefælle mest muligt i tilfælde af død, og kombinationssærejet er netop særligt ægtefællebegunstigende. Aftales der kombinationssæreje, betyder det, at såfremt ægteskabet ophører ved død, bliver skilsmissesærejet til fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle, mens førstafdødes skilsmissesæreje bliver delingsformue.

Kontakt en skilsmisseadvokat

Når det kommer til bodeling, kan reglerne være komplekse, særligt når der er forskellige opfattelser af, hvem der ejer hvad. For at sikre, at fordelingen af aktiver sker korrekt og i overensstemmelse med jeres individuelle rettigheder, kan det være en stor fordel at inddrage en skilsmisseadvokat. Med professionel rådgivning får I klarhed over, hvad der tilhører hvem, og undgår utilsigtede skævdelinger og konflikter. Det giver tryghed og skaber et godt grundlag for at komme videre på ordentlige vilkår.