Når et ægteskab opløses, skal der ske en fordeling af formuen mellem ægtefællerne. Et af de mest komplekse områder i denne sammenhæng er spørgsmålet om pensioner. Mange bliver overraskede, når de opdager, at pensioner ikke behandles på samme måde som andre aktiver som fx hus, bil eller opsparing. Reglerne for pensionsdeling er særskilte, og de afspejler både et hensyn til den enkeltes forsørgelse i alderdommen og et ønske om at skabe en vis rimelighed mellem ægtefællerne.

Baggrund – fra 2007 til i dag

Før 2007 blev pensioner som udgangspunkt betragtet som en del af ægtefællernes fælles formue. Det betød, at de kunne blive delt ved skilsmisse på lige fod med andre aktiver. Dette skabte dog ofte urimelige resultater, fordi pensioner ikke blot er en opsparing, men en livslang forsørgelsesordning.

I 2007 kom derfor en reform, som ændrede hele udgangspunktet: fremover skulle hver ægtefælle som hovedregel beholde sine egne “rimelige” pensioner. Dette blev en vigtig undtagelse til det almindelige princip om delingsformue.

I 2018 blev Retsvirkningsloven afløst af Ægtefælleloven. I den forbindelse blev reglerne om pensioner præciseret og gjort mere gennemskuelige, men grundideen fra 2007 består stadig: hver ægtefælle beholder sine rimelige pensioner.

Hvilke pensioner skal deles – og hvilke skal ikke?

Kernen i reglerne er sondringen mellem rimelige pensioner og ekstra pensioner.

• Rimelige pensioner: Det er de pensioner, som kan anses for sædvanlige i forhold til den enkeltes arbejdssituation. Det vil typisk være arbejdsmarkedspensioner, der følger af overenskomster, eller individuelle ordninger, der svarer til det, der almindeligvis tilbydes inden for den branche eller stilling, man arbejder i. Disse pensioner skal ikke deles, men forbliver hos den ægtefælle, der har opsparet dem.
• Ekstra pensioner: Hvis en ægtefælle har indbetalt ekstra beløb til en pensionsordning – fx private kapitalpensioner eller livrenter, der ligger ud over det sædvanlige – så falder disse under ligedelingsprincippet og skal derfor deles mellem ægtefællerne.

Eksempel

En skolelærer med en traditionel arbejdsmarkedspension beholder denne ordning selv ved skilsmisse. Men hvis læreren derudover har en privat kapitalpension opsparet for frie midler, vil denne blive betragtet som en ekstra pensionsopsparing, som skal deles.

Opfyldningsreglen

En særlig mekanisme i loven er den såkaldte opfyldningsregel. Den finder anvendelse i situationer, hvor den ene ægtefælle har en betydelig og rimelig pensionsopsparing, mens den anden kun har en lille, men ligeledes rimelig, ordning.

I sådanne tilfælde kan den pensionsmæssigt dårligere stillede ægtefælle få mulighed for at “fylde op” ved at udtage visse ikke-rimelige pensionsordninger, så der skabes en bedre balance. Formålet er at undgå meget store forskelle i ægtefællernes pensionsmæssige situation efter skilsmissen.

Kompensationsmuligheder

Selvom hovedreglen er, at hver ægtefælle beholder sine rimelige pensioner, kan der i visse situationer opstå en urimelighed, som loven forsøger at afbøde gennem kompensationsregler. Der findes to former for kompensation:

Fællesskabskompensation

Denne type kompensation kan tilkendes, hvis ægtefællerne har indrettet sig på en måde, hvor den ene af hensyn til familien har arbejdet mindre eller slet ikke, og dermed ikke har haft mulighed for at opbygge en tilsvarende pensionsordning.

Et klassisk eksempel er den situation, hvor den ene ægtefælle er hjemmegående eller arbejder på nedsat tid for at passe børnene, mens den anden ægtefælle har en fuldtidsstilling med pensionsopsparing.

Her kan skifteretten bestemme, at der skal ske en udligning i form af fællesskabskompensation. Formålet er at anerkende, at begge ægtefæller har bidraget til familiens samlede økonomi og livsførelse – også selvom det kun er den ene, der formelt har opsparet pensionen.

Rimelighedskompensation

Hvis betingelserne for fællesskabskompensation ikke er opfyldt, kan der i visse tilfælde blive tale om en rimelighedskompensation. Denne form for kompensation er mere begrænset, men kan tilkendes, når en ægtefælle ellers ville blive stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende.

Forudsætningen er blandt andet, at ægteskabet har haft en vis varighed. Størrelsen af kompensationen beregnes herefter som en andel af den bedst stillede ægtefælles pension, men den er altid mindre omfattende end en fællesskabskompensation.

Sammenligning

• Fællesskabskompensation: Større beløb, kan skabe næsten fuld balance.
• Rimelighedskompensation: Mindre beløb, skaber kun en vis udligning.

I praksis kan der derfor stadig være en betydelig forskel i ægtefællernes pensioner, selv efter kompensation er udbetalt.

Ægtepagter om pension

Ægtefællerne har også mulighed for selv at aftale, hvordan pensionerne skal deles i tilfælde af skilsmisse. Dette sker ved at oprette en ægtepagt.

En ægtepagt er en skriftlig aftale, som begge parter underskriver, og som skal tinglyses for at få gyldighed.

En sådan aftale kan fx være relevant, hvis man ønsker fuld økonomisk ligestilling i ægteskabet – både under samlivet og ved en eventuel skilsmisse. Ægtefæller kan her bestemme, at alle pensioner, også de rimelige, skal deles, eller at ingen pensioner deles.

Det giver en fleksibel mulighed for at skræddersy økonomien efter ægtefællernes ønsker og livssituation.

Praktiske overvejelser ved skilsmisse

Når et ægtepar står overfor en separation eller skilsmisse, kan pensionsspørgsmålet hurtigt blive komplekst. Det anbefales derfor at søge juridisk rådgivning tidligt i processen.

Nogle typiske spørgsmål, som en familieretsadvokat kan hjælpe med, er:

• Hvordan vurderes, om en pension er rimelig eller ekstra?
• Er der grundlag for opfyldningsreglen i vores situation?
• Kan jeg kræve fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation?
• Bør vi oprette en ægtepagt om pension, og hvad skal den i givet fald indeholde?

Samspillet med andre dele af bodelingen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at pensioner ofte udgør en betydelig del af formuen, men de indgår kun begrænset i selve bodelingen. Det betyder, at selv om man deler hus, bankindestående og andre aktiver, så forbliver pensionsordninger i vidt omfang uden for regnestykket.

Det kan føre til situationer, hvor den ene ægtefælle får en større del af likvide midler, mens den anden har hovedparten af formuen placeret i pension. Dette kan være praktisk udfordrende, fordi pensionsmidler som udgangspunkt først kan udbetales ved pensionsalderen.

Afsluttende bemærkninger

Reglerne om pension ved skilsmisse er et kompliceret område, hvor hovedregler og undtagelser spiller sammen. Grundtanken er, at hver ægtefælle som udgangspunkt beholder sine rimelige pensioner, men der findes flere muligheder for udligning, hvis resultatet ellers bliver urimeligt.

For at skabe tryghed og forudsigelighed vælger mange ægtefæller at indgå en ægtepagt, så de selv kan fastlægge rammerne. Andre vælger at lade reglerne gælde, men søger professionel rådgivning for at sikre, at deres rettigheder bliver varetaget bedst muligt.

Familieretsadvokat

Har du brug for en erfaren advokat til at rådgive dig i din sag om deling af skilsmisseboet ved separation og skilsmisse, eller har du spørgsmål til ovenstående om pensionsrettigheder, skal du være velkommen til at kontakt advokat Jesper Nikolajsen.

Henvendelser vedrørende ovenstående kan rettes til advokat Jesper Nikolajsen, på jesper@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 00.