Tidligere kunne man kun få erstatning for en psykisk arbejdsskade, hvis skaden var en direkte følge af en fysisk skade. Dette ændrede Højesteret imidlertid på i 2012, da det blev fastslået, at der kan opnås erstatning for ren psykisk skade uden fysisk skade. Det er derfor muligt at få erstatning for en psykisk belastning i forbindelse med sit arbejde.

Hvilke betingelser er der for anerkendelse af en psykisk arbejdsskade?

Først og fremmest stilles der krav om, at ulykken/skaden skal have en vis voldsomhed, hvorfor helt ”milde” belastninger ikke kan føre til en erstatning. Der stilles ret store krav til graden af voldsomhed, og det kræves ofte, at man enten har været i mulig overhængende livsfare, at der er sket et dødsfald i tilknytning til ulykken eller, at man har været udsat for en svær skade. Der skal altså have været tale om en traumatiske begivenhed, førend man er berettiget til erstatningen. Det skal hertil bemærkes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis om anerkendelse af psykiske skader er ret streng, og at det som udgangspunkt er begrænset til psykisk sygdom i form af PTSD og depression. Derimod vil eksempelvis stress sjældent blive anerkendt som en arbejdsskade.

Derudover kræves det også, at man kan sandsynliggøre, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem skaden og symptomerne på psykiske gener. Det skal derfor kunne sandsynliggøres, at de psykiske gener er kommet indenfor en vis tid efter ulykken/skaden, hvilket man betegner som årsagssammenhæng. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, kan man ikke få erstatning for mén.

Hvad kan forårsage en psykisk arbejdsskade?

Der kan være mange årsager til, at man udvikler en psykisk skade på sin arbejdsplads. Det kan være grundet en traumatisk ulykke, et overfald, trusler eller lignende, men forhold som chikane og mobning kan også føre til erstatning. Når man skal vurdere, om der er tale om en psykisk arbejdsskade, vil det basere sig på en konkret vurdering af den pågældende situation. Oftest vil det som nævnt være PTSD eller depression, der fører til en anerkendelse, men det er eksempelvis også set i praksis, at nogle er mobbet i så voldsom grad, at der udvikles en erstatningsberettigende krisereaktion. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået en psykisk arbejdsskade, vil vi anbefale, at du kontakter en erfaren personskadeerstatningsadvokat med speciale i arbejdsskader hurtigst muligt, således at din chance for at få anerkendt skaden er bedst mulig.

Vold på arbejdspladsen

Der findes ansatte, som i forbindelse med sit arbejde udsættes for vold eller trusler om vold på daglig basis, og derfor er særlig udsat for risikoen for at udvikle en psykisk arbejdsskade. Det kan være, at man bliver sparket, slået, spyttet på, kradset eller noget helt femte. For at man kan få anerkendt et sådant forhold som en psykisk arbejdsskade, skal man kunne påvise, at volden/truslen om volden har udgjort en reel fare, og at man har været udsat for et højt trusselniveau. Der stilles i den forbindelse ikke krav om, at skadevolder vil gøre alvor eller truslen eller ej, idet man objektivt ser på, om har haft grund til at frygte for sit liv. Når man har været udsat for vold eller trussel om vold på arbejdspladsen, skal man tillige huske at anmelde sit krav til Erstatningsnævnet, idet man i visse tilfælde også kan få godtgørelse for forholdet derigennem.

Hvor hurtigt skal man få symptomer?

Ved fysiske skader stilles der krav om, at man inden for 72 time efter skaden får dokumenteret symptomerne. Samme krav kan man imidlertid ikke stille til psykiske skader, da der kan gå tid, førend disse viser sig hos den skadelidte. Man stiller dog almindeligvis krav om, at symptomerne skal være begyndt senest seks måneder efter skaden. Man skal sørge for at få dokumenteret sine symptomer hos egen læge eller behandlende psykolog, idet denne dokumentation er altafgørende ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sagen. Foreligger der ikke dokumentation, vil man få afvist sit krav, hvorfor det er vigtigt, at man får sine gener dokumenteret hurtigst muligt.

Skal man overholde nogle frister?

Der er en række forskellige aktører, der har pligt til at anmelde en arbejdsskade. Dette gælder for arbejdsgivere ved arbejdsulykker, mens det gælder for læger og tandlæger ved erhvervssygdomme. Man bør dog selv sikre sig, at kravet er anmeldt, idet det til tider opleves, at aktørerne forsømmer at overholde denne pligt. Fristen for at anmelde en arbejdsskade er 1 år fra arbejdsulykken eller det tidspunkt, hvor man blev bekendt med, at man havde psykiske gener, der skyldes arbejdet. Forsømmer man at overholde fristen, kan man risikere, at sagen afvises. Hvis man kan bevise, at skaden skyldes arbejdet, og at man har enten et varigt mén eller et erhvervsevnetab, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dog se bort fra fristoverskridelsen. Man bør dog sikre sig at anmelde skaden inden for 1-års fristen for at sikre sig, at man får behandlet sin sag og imødekommet sine krav. 

Advokat til erstatningssag om psykiske arbejdsskader

Det er ofte en god ide at benytte en erstatningsadvokat til en sag om arbejdsskader idet reglerne kan være mange og komplekse. Advokaten kan endvidere hjælpe med at give den rette vejledning, om sagen skal forelægges Retslægerådet eller Arbejdsmarkeds Erhvervssikring.

Du er altid velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Cathrine Svendsen for en uforpligtende samtale på mail: cathrine@nikolajsen.nu eller telefon 88770613.