Voldsoffererstatning er en mulighed for at få erstatning, hvis man som borger er blevet udsat for strafbare handlinger – uafhængigt af gerningspersonens betalingsevne. Denne artikel giver et overblik over det retlige grundlag for voldsoffererstatning, ligesom den beskriver forhold, som du som voldsoffer skal være særligt opmærksom på.

Dækningsområdet for erstatningen:
Der skal være en række forhold til stede, førend man falder ind under dækningsområdet for voldsoffererstatning. For det første skal man have været udsat for en strafbar overtrædelse, som har medført en enten fysisk eller psykisk personskade. Der er som udgangspunkt kun mulighed for at få erstatning som direkte skadelidte, dvs. den som har været udsat for den strafbare overtrædelse. Det betyder, at tilskuere til den strafbare overtrædelse som udgangspunkt ikke er berettiget til erstatning.

Derudover kan man tillige få erstatning for tingsskade på op til 12.000 kroner, ligesom at man kan få dækket mindre kontantbeløb i et begrænset omfang, hvis de beskadiges i forbindelse med personskaden.

Endelig, skal der være tale om et forhold, som er begået i Danmark.

Hvilke betingelser skal være opfyldt for at få voldsoffererstatning?
Voldsoffererstatning reguleres af Offererstatningsloven. Heri bestemmes det, at loven dækker skader, der kan anerkendes efter loven, såfremt der er sket anmeldelse til politiet inden for 72 timer efter, at forbrydelsen er begået. Dette krav skal forstås bogstaveligt, og hvis ikke anmeldelse er sket inden for dette tidsrum, kan man som udgangspunkt ikke få erstatning. Fristen forlænges dog ved visse sædelighedsforbrydelser som eksempelvis voldtægt og incest. Endvidere vil små krav på i alt maksimalt 4000 kroner blive behandlet hurtigere end øvrige sager, idet fristen for anmeldelse inden for 72 timer ikke gælder her. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke må udskille kravene for at slippe uden om anmeldelsesfristen, og man risikerer at blive mødt med tilbagebetalingskrav, hvis dette er tilfældet.

Dernæst stilles der krav om at, erstatningskravet er nedlagt under straffesagen mod gerningspersonen.

Hvem fastsætter erstatningen, og hvordan fastsættes den?
Det er Erstatningsnævnet, som er et nævn under Civilstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er ret til godtgørelse og erstatning samt størrelsen heraf. Det er tillige Erstatningsnævnet, der oplyser sagen, og udbetaler erstatningen. Erstatningsnævnets afgørelse træffes af et panel, der består af landsretsdommere, sagsbehandlende jurister og flere professionelle aktører.

Afgørelsen træffes ud fra reglerne i Offererstatningsloven og Erstatningsansvarsloven. Det betyder, at erstatningen udmåles efter Erstatningsansvarsloven. Herefter har man ret til en lang række erstatnings – og godtgørelsesposter, herunder svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne, varigt mén, forsørgertabserstatning, helbredelsesudgifter samt andet tab.

Hvis man er utilfreds med Erstatningsnævnets afgørelse, har man ikke mulighed for at anke eller påklage den. Der er således ikke en ankemyndighed, ligesom man ikke kan klage til Erstatningsnævnet. Hvis man er utilfreds med afgørelsen, er man nødt til at indbringe sagen for domstolene, som kan træffe en endelig afgørelse.

Frister, som man bør være opmærksom på:
Som ovenfor nævnt er en helt central frist, at overfaldet skal være anmeldt til politiet inden for 72 timer efter, at lovovertrædelsen blev begået. Denne frist er som nævnt streng, og overholdelse heraf vil som udgangspunkt ikke kunne undgås, hvis man skal have ret til voldsoffererstatning.

Derudover skal man anmelde sit erstatningskrav til Erstatningsnævnet 1) inden for 2 år efter lovovertrædelsen er begået, 2) inden for 2 år efter, at der er faldet endelig dom i straffesagen eller 3) inden for 2 år efter, at sagen er opgivet hos politiet.

Når man har modtaget den endelige og sidste afgørelse om erstatning fra Erstatningsnævnet, har man en frist på 2 år til at komme med yderligere dokumentation for eventuelle yderligere krav. Hvis der opstår senere krav, gælder der ligeledes en 2 – årig frist, som løber fra det tidspunkt, hvor man kendte til eller burde kende til disse yderligere krav.

Gode råd, når du har været udsat for en strafbar overtrædelse:
Når du har været udsat for en strafbar overtrædelse i form af eksempelvis vold er det vigtigt, at du sørger for at anmelde forholdet, idet der som nævnt gælder en 72-timers frist. Dernæst er det vigtigt, at du sørger for at søge læge efter ulykken, således at du får dokumenteret de skader, som du har pådraget dig. I den forbindelse bør du også sørge for at bede om at gennemlæse journalen efterfølgende, da du herved kan sikre dig, at eventuelle fejl kan blive berigtiget. Dette kan vise sig at få stor betydning senere hen. Endelig, skal du søge for at skaden bliver korrekt og tilstrækkeligt beskrevet over for enten Erstatningsnævnet eller forsikringsselskabet, da du herved sikrer dig, at der ikke opstår tvivl, som kan være negativt for din ret til erstatning.

Kan man få erstatning fra flere steder/aktører på samme tidspunkt?
Det kan sagtens forekomme, at dét man er blevet udsat for, kan falde under flere forskellige lovgivninger på samme tid. I disse tilfælde bør man være opmærksom på, at man får erstatning indenfor samtlige af de områder, hvor man har ret til det. I det følgende gives en række eksempler på tilfælde, hvor der sker sammenfald af forskellige lovgivninger.

Første eksempel:
Hvis du bliver slået ned af vred borger som led i dit arbejde i en institution, vil du både være blevet udsat for en strafbar handling, som udløser ret til voldsoffererstatning, ligesom du ville være blevet udsat for en arbejdsskade. I tilfælde som disse vil du derfor have ret til erstatning efter både Offererstatningsloven og Arbejdsskadesikringsloven.

Andet eksempel:
Hvis du i forbindelse med et overfald skal modtage behandling inden for sundhedsvæsenet, hvor der sker behandlingsfejl, vil du både være blevet udsat for en strafbar handling, som udløser ret til voldsoffererstatning, ligesom du ville være blevet udsat for en patientskade. I tilfælde som disse vil du derfor have ret til erstatning efter både Offererstatningsloven og Lov om klage – og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tredje eksempel:
Når du udsættes for et overfald, vil dette ofte kunne karakteriseres som værende et uheld/en ulykke. Dette medfører, at dit private ulykkesforsikringsselskab ofte vil dække dine tab. Et ulykkesforsikringsselskab dækker dog ikke nær så mange erstatningsposter som voldsoffererstatningen udløser, idet man ofte alene får dækket sin behandlingsudgifter samt godtgørelse for varigt mén. Endvidere, kan man have tegnet andre private forsikringsordninger, som kan dække skaden samtidigt med Erstatningsnævnet. Dette kan eksempelvis være en privattegnet erhvervsevnetabsforsikring.

Særligt om voldsoffererstatning når der samtidigt er tale om en arbejdsskade:
Der er per 1.janauar 2025 indført en ny bestemmelse om voldsskadeforsikring i Arbejdsskadesikringsloven. Denne bestemmelse medfører, at der er en række arbejdsgivere, som nu har pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, hvor medarbejdere sikres ret til erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdspladsen – enten af andre ansatte eller personer, som den ansatte skal drage omsorg for som led i arbejdet. De arbejdsgivere, som har pligt til at tegne voldsskadeforsikringen, er arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet, undervisningsområdet, sundhedsområdet og ældreområdet, da der inden for disse arbejdsområder er en særlig risiko for vold, trusler om vold eller øvrige voldsomme hændelser. Arbejdsgivere, som ikke falder ind under denne beskrivelse, har ikke pligt til at tegne voldsskadeforsikring, men har mulighed for det.
Kontakt en erstatningsadvokat:
Når du er blevet udsat for en strafbar lovovertrædelse, vil du ofte være i chok og traumatiseret over det hændte. Det kan derfor være en god ide at kontakte en advokat specialiseret i erstatningsret og voldsoffererstatning, således at du ikke skal tænke på det juridiske i en svær situation.

Du er velkommen til at kontakte Cathrine Svendsen 88770613 for en uforpligtende samtale.