I Danmark er det politiet, der kan sigte en person en person for at have begået et strafbart forhold. For at personen sidenhen kan straffes for det, som politiet mener personen har gjort, skal det godtgøres, om personen har handlet forsætligt eller uagtsomt.

I Danmark er der i straffemæssig henseende en meget central lov, nemlig straffeloven. Straffeloven indeholder over 300 paragraffer, der spænder vidt fra de helt alvorlige ”forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v., over seksualforbrydelser. hvilket først og fremmest vil sige voldtægt, overgreb mod børn børneporno mv, til forbrydelser mod liv og legeme, hvilket vil sige drab, vold mv til de mere ”banale”, formueforbrydelser – hvilket igen er mange forskellige overtrædelser så som, bedrageri, hæleri, underslæb og tyveri mv. samt mere alvorlige som røveri.

Herudover indeholder straffeloven en lang række andre bestemmelser af mere specifik karakter samt bestemmelser om, hvordan domstolene skal udmåle en sanktion, skal der være tale om: fængselsstraf eller bøde.

Fængselsstraf falder i 2 kategorier:

Ubetinget fængselsstraf, hvilket vil sige, at personen i givet fald skal afsone sin straf, eller om straffen kan gøres betinget, hvilket vil sig, at personen ikke skal afsone sin straf. En betinget straf kan så være betinget af, at personen undergiversig behandling mod fx ludomani, misbrug af narkotika, alkohol mv og måske tillige skal udfør et antal timers samfundstjeneste (op til maksimalt 300 og mindst 30 timers ”gratis arbejde”). I nogle tilfælde får personen en såkaldt kombinaktionsdom, hvilket betyder, at personen skal afsone (i fængsel) en del af straffe, mens resten er betinget. Man kan her maksimalt komme til at afsone 6 måneder. En kombinations dom kommer typisk på tale, når der er tale om en alvorlig forbrydelse, men hvor personens gode personlige forhold taler for en betinget dom.

Visse overtrædelser straffes blot med en bøde, hvilket typisk er for butikstyveri og mindre hærværk.

I nogle tilfælde er personen ikke egnet til almindelig straf. Det er tilfældet, hvis personen på gerningstidspunktet var utilregnelig pga. sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, eller mentalt retarderet i højere grad. Om dette måtte være tilfældet fastslås ved en mentalundersøgelse. En sådan udfærdiges af en psykiater og en psykolog, der gennemfører nogle samtaler og tests, samt evt. indhenter forskellige erklæringer fra forskellige steder om personen.

Er personen utilregnelige pga. sindssygdom eller mentalt retarderet kan sanktionen være en form for behandling, ophold på egnet institution eller anbringelse på et psykiatrisk hospital.

I nogle tilfælde viser personen sig at vær ”dyssocial personlighedsforstyrret” (førhen blev det kaldt psykopat). Det er ikke det samme som at være sindssyg, og personen skal derfor have almindelig straf. Er personen dissideret farlig kan personen få forvaring, hvilket vil sige indespærring på et egnet sted/institution.

For næsten alle overtrædelser af straffeloven gælder, at man skal have handlet forsætligt – eller på alm. Dansk: med vilje.

Forsæt inddeles i flere grader:

Den højeste grad af forsæt kaldes ”hensigts forsæt”. Det betyder, at personen havde til hensigt fx at stjæle i en butik, at slå en anden, dræbe en anden, at sætte ild til sit hus for at få forsikringssummen udbetalt mv.

Den lidt lavere grad af forsæt kaldes ”sandsynligheds forsæt”- Det betyder, at selv om personen ikke havde til hensigt fx at dræbe en anden eller øve vold mod en anden eller forøve voldtægt mod en anden, så må personen have anset det for overvejende sandsynligt, at hans gerning ville medføre, at den anden person døde, eller man skaffede sig samleje med en anden person, selvom vedkommende ikke have givet samtykke hertil. En særlig problemstillen rejser sig her ved hæleri – modtage en genstand eller penge, der hidrører (stammer) fra tyveri eller anden forbrydelse. Man kan selvfølgelig have direkte til hensigt at begå hæleri.

Eksempel hvis en lækker racercykel kan fås billigt. Her er der flere momenter, der kan indgå i vurderingen af, om man har forsæt. Hvis cyklen fra ny af koster 10.000 kr., og man køber den til fx 2000 kr., og den stadig fremstår som ny. Så vil man sige, at der må man have anset det for overvejende sandsynligt, at sælger ikke var kommet retsmæssig til cyklen, og dermed har køberen forsæt til hæleri. Et andet moment kunne være, at man på et værtshus bliver tilbudt nogle guldsmykker eller en iPad. Det er ikke et sædvanligt sted at sælge noget sådant og ”alarmklokkerne” burde derfor have ringet hos køberen. I teorien opererer man med en 50-50% betragtning. Måtte køber anse det for mere sandsynligt end usandsynligt, at genstanden hidrørte fx fra tyveri, end den ikke hidrørte fra tyveri, ja så har personen forsæt til hæleri.

Den laveste grad af forsæt kaldes med nogle fine ord ”dolus eventualis” forsæt eller ”eventualitetsforsæt”. Det vil sige, at personen handler med bevidsthed om, at det han gør kan medføre en bestemt konsekvens, og personen alligevel ikke afholder sig fra at gøre det. Et godt eksempel på dette er en meget gammel dom fra 1917, der kaldes ”ske hvad der vil dommen”, hvor en snedkerelve, der havde nogle problemer i sin tilværelse, satte sig ud i mesters værksted og røg en pibe tobak, som han tændte med en tændstik. Tændstikken smed han over skulderen ind i værkstedet og tænkte/sagde til sig selv ”ske hvad der vil”. Tændstikken antændte værkstedet, og han blev dømt for brandstiftelse, idet man statuerede, at han måtte have haft forsæt.

Den aller laveste grad af ”dolus eventualis” kaldes den ”positive indvilgelsesteori” eller på almindelig dansk accept af risiko. Fx gennemfører man samleje med en beruset kvinde, uden at sikre sig, hun er indforstået, idet man tænker ”det går nok” – man acceptere risikoen for, at hun ikke ville være med til samleje, hvis hun havde været ædru.

Ud over at blive straffet for overtrædelse af straffeloven findes der en lang række andre love – de kaldes særlove – hvor man også kan straffe uagtsomhed. Der kan være tale om fx miljølovgivning, arbejdsmiljølovgivning, skattelovgivning og færdselsloven – den som flest mennesker nok har stiftet bekendtskab med i en eller anden form er færdselsloven.

Uagtsomhed er når man handler på en måde som en (med nogle fine ord) ”bonuspater familias” ikke vil have handlet. Eller sagt på alm. Dansk en god almindelig familiefar ikke vil have handlet. Man kan også definere det som, at man bude have tænkt sig bedre om.

Et eksempel kunne være bondemanden, der kørere gylle ud på sin mark for tæt på et vandløb. Det resulterer i, at der løber gylle ned i vandløbet, så flere fisk bliver dræbt. Her burde bondemanden have sikret sig, at det ikke skete.

De mest almindelige eksempler på, at man handler uagtsomt er overtrædelser af færdselsloven. Man kommer til at køre for stærkt, uden man egentlig ville køre for stærkt. Man kommer imidlertid til det, fordi man ikke holder øje med speedometeret. Her har man optrådt uagtsomt, fordi man ikke holdt øje med speedometeret, eller man kommer til at køre frem for ubetinget vigepligt og overser en bil på den krydsende vej, hvorved man forårsager et sammenstød. Her burde man have set sig bedre for, så havde man undgået sammenstødet,

I få tilfælde kan man ifalde straf, selv om man ikke har optrådt uagtsomt eller forsætligt. Det kaldes ”objektivt ansvar”.  Det findes i nogle få love fx, hvor en arbejdstager på en byggeplads kommer til skade. Måske falder han ned fra et stillads, fordi der ikke er tilstrækkelig afskræmning. Her kan arbejdsgiver alligevel i falde strafansvar og få en bøde. Det er arbejdsgiverens ansvar, at stilladset er korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt samlet.

Et andet eksempel på objektivt ansvar er, når en bliver ”blitzet” for at køre for stærkt. Her hæfter bilens ejer i nogle tilfælde for bøde, selv om han ikke har kørt bilen.

Det er derfor altid en god ide at få fat i en advokat til at forsvare sig, hvis man bliver sigtet af politiet.  Selvfølgelig behøver man ikke en forsvarsadvokat ved helt banale overtrædelser. Inden politiet sigter en person har de faktisk pligt til at oplyse, dels om man ikke behøver at udtale sig, men også at man har ret til at få en advokat. At vejlede om adgangen til en forsvarsadvokat forsømmes dog ofte.

En forsvarsadvokat kan i mange tilfælde få sagen ”lagt ned”, inden den kommer i retten eller få begrænset, det man måtte blive tiltalt for.

Skal du bruge en forsvarsadvokat

Har du brug for en erfaren forsvarsadvokat til din sag, skal du være velkommen til at kontakt advokat Peter Rask. Peter Rask er en af Danmarks bedste forsvarsadvokater, og beskæftiget sig med strafferet i over 35 år. Først som anklager og herefter som forsvarsadvokat i Aalborg.

Henvendelser vedrørende ovenstående kan rettes til advokat Peter Rask, peter@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 10.