Når et menneske afgår ved døden, vil det naturligt efterlade et følelsesmæssigt tomrum hos de efterladte pårørende. Det kan imidlertid også samtidigt medføre alvorlige økonomiske konsekvenser for de efterladte pårørende. Hvis der har været tale om, at den afdøde person har været familiens primære forsørger, vil dødsfaldet kunne medføre, at ægtefællen, samleveren og/eller børnene mister deres økonomiske grundlag. Det er for at værne om sådanne situationer, at man har indført muligheden for forsørgertabserstatning.

Hvad er forsørgertabserstatning?

Forsørgertabserstatning er en form for erstatning, hvor formålet er at sikre, at de efterladte ikke står uden økonomisk grundlag, når en forsørger afgår ved døden som følge af en ansvarspådragende handling. Erstatningsformen skal altså sørge for at formindske/fjerne de økonomiske konsekvenser af et dødsfald samt skabe tryghed for de efterladte.

Hvem har mulighed for at få forsørgertabserstatning?

Der er en række grupper af efterladte, der har mulighed for at få forsørgertabserstatning. Dette vedrører følgende personer:

• Ægtefæller: En efterlevende ægtefælle vil som udgangspunkt altid have ret til forsørgertabserstatning, uanset hvor meget den afdøde faktisk forsørgede vedkommende. Dette er begrundet i den gensidige forsørgelsespligt, der anses for at gælde i et ægteskab.
• Samlevere: En samlever vil ikke altid have krav på forsørgertabserstatning. Det kræves, at parret har levet i et ægteskabslignende forhold forud for dødsfaldet. Der stilles ikke krav om varighed, men dette vil indgå i den samlede vurdering.
• Børn: Hvis den afdøde havde biologiske børn under 18 år, vil disse have ret til forsørgertabserstatning. Plejebørn og stedbørn kan også være berettigede til erstatningen, men det kræver, at de reelt blev forsørget af den afdøde forud for dødsfaldet.

Hvilke betingelser stilles der for at være berettiget til forsørgertabserstatning?

Der stilles som udgangspunkt alene to betingelser for, at man kan anses for værende berettiget til forsørgertabserstatning. Den første betingelse er, at dødsfaldet skal være forårsaget af en ansvarspådragende hændelse, dvs. at en part kan holdes ansvarlig for dødsfaldet. Dette kunne eksempelvis være tilfældet ved en trafikulykke, arbejdsulykke eller en forbrydelse. Den anden betingelse er, at den efterladte skal stå i en forringet forsørgelsesmæssig situation som følge af dødsfaldet. Ved denne betingelse skal man således vurdere den efterladtes økonomiske situation både før og efter dødsfaldet, hvor man blandt andet skal se på indtægter, udgifter, samlet formue og den afdøde forsørgers bidrag til husholdning.

Hvordan skal man beregne forsørgertabserstatningens størrelse?

Man fastsætter typisk forsørgertabserstatningen til et beløb svarende til 30% af den afdøde forsørgers forventede indtægt over en maksimalt 10 – årig periode, dog med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Det vil betyde, at hvis den afdøde forsørgers årlige indkomst eksempelvis var 300.000 kroner, ville man ende med en forsørgertabserstatning på i alt 900.000 kroner (300.000 x 10 x 30%). Der er fastsat et minimumsbeløb, som man herved som minimum altid vil være berettiget til. Minimumsbeløbet reguleres hvert år, og udgør i år 1.239.000 kroner.

Beregningen er dog ikke helt uden begrænsninger. Erstatningen kan nemlig blive nedsat som følge af den afdødes alder. Hvis den afdøde var over 29 på dødstidspunktet, vil erstatningen blive nedsat med 1% for hvert år, som den afdøde var over 29 år. Det vil eksempelvis medføre en nedsættelse på 11%, hvis afdøde var 40 år på dødstidspunktet.

Hvordan beregnes forsørgertabserstatning til børn?

Ved forsørgertabserstatning til efterlevende børn tages der ved beregningen udgangspunkt i de børnebidrag, som den afdøde forælder ville have været forpligtet til at betale i medfør af loven om børns forsørgelse, herunder børnebidrag, konfirmationsbidrag og uddannelsesbidrag. Erstatningen beregnes således som summen af de økonomiske bidrag, som den afdøde forælder skulle have ydet til sit barns underhold. Var der tale om en forælder, der var eneforsørger for det efterlevende barn, vil erstatningen øges med 100%, således at beløbet fordobles. Dette fordi en eneforsørger bærer hele ansvaret for forsørgelsen af barnet, hvorfor erstatningen skal forhøjes for at dække det fulde forsørgelsesbehov.

Det er muligt for børn at modtage forsørgertabserstatning indtil det fyldte 24.år, hvis der ikke er en ægtefælle eller samlever. Den afdøde forælder skal dog reelt havde forsørget barnet på dødstidspunktet.

Kan man få yderligere erstatning som efterladt ægtefælle/samlevende?

Udover man kan få udbetalt løbende forsørgertabserstatning, kan man ligeledes være berettiget til et overgangsbeløb. Beløbets formål er at dække de umiddelbare udgifter, herunder eksempelvis flytteudgifter og generelle udgifter i hjemmet, samt at hjælpe den efterladte med overgangen til en ny økonomisk situation. Overgangsbeløbet udbetales som et engangsbeløb, der reguleres årligt. I 2026 udgør beløbet 208.000 kroner. Man bør være opmærksom på, at man ikke kan kræve begravelsesudgifter dækket, hvis man får udbetalt et overgangsbeløb. I praksis ser man, at begravelsesudgifter op til 45.000 kroner anses som værende rimelige, hvorfor dette formentligt vil være den maksimale erstatning, man vil kunne få herfor. 

Efterlader den afdøde sig hverken en ægtefælle eller samlever, kan overgangsbeløbet i visse særlige tilfælde tilkendes en anden efterladt person. Et eksempel herpå kunne være en afdød person, som boede sammen med sine forældre, og forsørgede disse.

Advokat til personskadeerstatning

Har du brug for en erfaren advokat til din sag om personskade, skal du være velkommen til at kontakt Cathrine Svendsen, som kan være dig behjælpelig med at vurdere din sag og hvorvidt der er behov for advokathjælp.

Henvendelser om erstatning efter personskade eller vedrørende ovenstående kan rettes til Cathrine Svendsen, cathrine@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 13.