Nogle ønsker hører hjemme i et testamente – andre hører hjemme i en ægtepagt. Det er vigtigt, at du ikke forveksler, hvad der skal stå i de forskellige dokumenter, idet det medfører ugyldighed, hvis du ikke benytter den rigtige type dokument.

Som tommelfingerregel kan du sige, at et testamente regulerer fordelingen ved dødsfald, mens en ægtepagt om særeje bestemmer, hvad der skal deles ved skilsmisse.

Ægtepagt

En ægtepagt om særeje er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller. Aftalen bestemmer, at der ikke skal gælde formuefællesskab i ægteskabet, som du ellers automatisk får, når du gifter dig. Formuefællesskab betyder kort sagt, at du som ægtefælle skal dele formuen i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Hvis du som ægtefælle ikke ønsker dette, kan du helt eller delvist ophæve formuefællessakbet med en ægtepagt om særeje.

Der er ingen regler for, hvornår en ægtepagt skal laves. Det betyder, at en ægtepagt både kan laves og indgås før eller efter du er blevet gift. Ægtepagtens gyldighed er den samme, uanset hvad du vælger. Du skal dog være opmærksomme på, at det kan være “nemmere” at indgå aftale om en ægtepagt inden du gifter dig.

Hvornår bør du lave en ægtepagt?

På tidspunktet hvor du gifter dig, får du og din ægtefælle automatisk formuefællesskab, hvorfor det kan være risikabelt at vente med at lave en ægtepagt til efter ægteskabets indgåelse.

Det er nemlig kun en skriftlig og tinglyst ægtepagt, der vil være gyldig. Konsekvensen vil herefter være, at du vil være tvunget til at fortsætte med at have formuefælleskab og din formue derfor skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og død, selvom det ikke nødvendigvis er det du ønsker.

Hvis du ønsker, at der skal gælde særeje i dit ægteskab, anbefales det, at ægtepagten bliver udarbejdet, underskrevet og tinglyst inden du gifter dig. Du sikrer herved, at du og din ægtefælle får taget stilling til formueordningen i jeres ægteskab og at der er enighed om denne.

Ægtepagten kræver enighed

Idet en ægtepagt er en aftale, kræves det (som ved alle andre typer af aftaler), at der er enighed mellem parterne. Det er altså ikke nok, at den ene ægtefælle eksempelvis ønsker særeje i ægteskabet. Begge ægtefæller skal være enige herom og indgå en skriftlig (og tinglyst) ægtepagt for, at ønsket bliver en realitet.

Testamente

Hvis du selv vil bestemme, hvem der skal arve efter dig, eller ønsker at arven efter dig skal være særeje for dine arvinger, skal du lave et testamente.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du kan bestemme, hvem der skal arve efter dig samt hvor meget den enkelte arving skal arve, når du går bort. Med et testamente kan du altså selv vælge, hvem arvingerne skal være. Det vil sige, at det sagtens kan være personer, som du ikke er i familie med. Du skal dog være opmærksom på, at visse arvinger har ret til deres tvangsarv.

Hvorfor skal jeg lave et testamente?

Uden et testamente er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver efter dig. Det vil være familien, der arver efter dig, hvis arven skal fordeles efter arveloven. Det betyder også, at samlevende ikke arver efter hinanden, uanset om de har børn sammen og uanset hvor længe de har boet sammen. Hvem der arver efter dig, vil afhænge af, hvordan din familiestruktur ser ud.

Advokat til oprettelse af ægtepagt eller testamente

Kontakt en dygtig familie- og arveretsadvokat for at høre om du har brug for en ægtepagt eller et testamente.

Henvendelser om ægtepagter og testamenter kan rettes til Jesper Nikolajsen, jesper@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 00.