Langt de fleste danskere går til dagligt på arbejde, og det sker på daglig basis, at medarbejdere bliver udsat for en arbejdsskade på sit arbejde. Det er derfor vigtigt, at man er bekendt med sine rettigheder, hvis man skulle være én af de uheldige, som udsættes for en arbejdsskade. Derfor redegøres der i det følgende for forløbet i en arbejdsskadesag, samt hvilke rettigheder du som skadelidte har.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade er en betegnelse for to forskellige begreber. En arbejdsskade kan således anvendes som betegnelse for både en arbejdsulykke og en erhvervssygdom. En arbejdsulykke er en enten fysisk og/eller psykisk skade, som opstår efter, at man har været udsat for en hændelse eller påvirkning, som er sket pludseligt eller indenfor fem dage. Et eksempel en arbejdsulykke kan være, at man falder på sit arbejde, og slår ryggen. En erhvervssygdom er derimod en sygdom, som er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Erhvervssygdomme kan både opstå ved kortere eller længere tids påvirkninger. Et eksempel på en erhvervssygdom kan være lungesygdom, som er opstået som følge af asbestpåvirkning. Fælles for de to begreber er, at skaden skal være sket, mens man har arbejdet for en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, ligesom at skaden skal være sket på grund af arbejdet eller arbejdsforholdene. Der kan dog undtagelsesvist blive tale om arbejdsskade i andre situationer, herunder eksempelvis ved vennetjenester, hvor man ikke er ansat.

Hvad skal jeg gøre, når jeg har været udsat for en arbejdsskade?

Det er vigtigt, at man sørger for at give sin arbejdsgiver besked om, at man har været udsat for en arbejdsskade, idet man som arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke, hvis man gøres bekendt med, at en medarbejder er kommet til skade under arbejdets udførelse. Arbejdsgivere har en frist til anmeldelse på senest 14 dage efter første fraværsdag som følge af arbejdsulykken, hvis arbejdsulykken har medført fravær. Hvis man ikke har haft fravær som følge af arbejdsulykken, gælder den 14-dages frist fra tilskadekomstdagen, hvis det må forventes, at man som følge af ulykken har ret til erstatning eller godtgørelse. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt fristen på 14 dage, skal vedkommende stadig sørge for at anmelde ulykken, idet der fortsat er pligt hertil. Hvis man anmelder for sent uden gyldige grunde, eller helt undlader at anmelde arbejdsskaden, kan medføre en bøde for arbejdsgiveren. Ulykken skal anmeldes på EASY på virk.

Har man i stedet været udsat for en erhvervssygdom, vil man oftest blive bekendt med dette hos enten et lægebesøg eller et tandlægebesøg. Hvis man som læge eller tandlæge får viden om, at en person har pådraget sig en erhvervssygdom, har man pligt til at anmelde dette. Der gælder her en frist på snarest muligt og senest 14 dage efter, at man er blevet bekendt med erhvervssygdommen. Erhvervssygdommen skal anmeldes på ESS på virk. Det skal nævnes, at man ikke som læge eller tandlæge har pligt til at anmelde en arbejdsulykke, idet dette som hovedregel skal anmeldes af arbejdsgivere.

Endelig, kan der være tilfælde, hvor det er tilskadekomne selv eller den tilskadekomnes repræsentant, herunder eksempelvis fagforbund eller advokat, som skal anmelde en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at anmelde arbejdsskaden, eller hvis arbejdspladsen ikke længere eksisterer, eller er gået konkurs.

Hvordan forløber en arbejdsskadesag?

Hvis der er tale om en arbejdsulykke, vil sagen i første omgang blive behandlet af arbejdsgiverens forsikringsselskab, som er lovpligtigt at have tegnet. Hvis forsikringsselskabet vurderer, at skaden kan give anledning til erstatning, vil sagen blive videresendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis der derimod er tale om en erhvervssygdom, vil sagen blive anmeldt direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra starten af. Er der tale om flere ulykker eller sygdomme, vil der blive oprettet en sag per skade.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen, vil de påbegynde undersøgelse af sagen. I denne del af sagen vil de indhente relevante oplysninger, herunder fra arbejdsgiveren, behandlingssteder, kommunen og lignende. Indledningsvist vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring undersøge, om skaden er en arbejdsskade, dvs. om den er omfattet af loven. Hvis den ikke er det, vil sagen afvises. Hvis de i stedet vurderer, at de kan anerkende skaden som en arbejdsskade, vil de tage stilling til, om man er berettiget til erstatning.

Hvad man kan få erstatning for ved en arbejdsskade?

For at man er berettiget til erstatning eller godtgørelse for sin arbejdsskade, er det et krav, at skaden eller sygdommen er anerkendt som en arbejdsskade. Er skaden anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en arbejdsskade, kan man have ret til at få udbetalt to former for erstatning, herunder godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan tage lang tid, før man modtager en afgørelsen om erstatning, og ofte bliver afgørelserne udsat. Dette skyldes, at udbetalingen først kan ske, når skaden er stabil, og når den tilskadekomne er færdigbehandlet i sundhedssystemet. Det kan dog også være muligt at træffe en midlertidig afgørelse, hvis man kan vurdere, at en skade som minimum vil give et varigt mén på 5% eller et tab af erhvervsevne på mindst 15%. Hvis følgerne senere viser sig at være værre end dette, vil man kunne få tilkendt yderligere erstatning efterfølgende ved en endelig afgørelse om varigt mén og tab af erhvervsevne.

Derudover skal det nævnes, at man kan rette krav om erstatning direkte mod en skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab, hvis ansvaret for en arbejdsskade kan henføres til en person. Her vil man have mulighed for at få yderligere erstatning tilkendt, idet denne sag vil være omfattet af andre regler. Her kan man således også kræve godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, ligesom man kan kræve udgifter til diverse former for behandling dækket.

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver ikke har tegnet en ansvarsforsikring?

Det er som nævnt lovpligtigt som arbejdsgiver at tegne en arbejdsskadeforsikring for sine ansatte, og hvis man undlader dette, får man som arbejdsgiver en bøde. Bliver en ansat ramt af en arbejdsskade uden, at der er købt en arbejdsskadeforsikring, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i første omgang betale erstatning til den ansatte. Efterfølgende vil arbejdsgiveren blive mødt med et tilbagebetalingskrav af erstatningen til den ansatte samt udgifterne til sagens behandling, hvorfor det kan blive dyrt at undlade at opfylde kravet.

Kan min arbejdsskadesag blive forældet?

Ved arbejdsskader gælder der en relativ frist på 5 år fra det tidspunkt, hvor man får kendskab eller burde have fået kendskab til kravet og dets grundlag. Dette gælder, uanset om der er tale om en erhvervssygdom eller arbejdsulykke. Derudover gælder for arbejdsulykker en absolut frist på 30 år, dvs. at sagen forældes herefter, uanset om man har haft eller burde have haft kendskab til kravet. I forhold til erhvervssygdomme gælder der ingen absolut frist. Endelig, skal det nævnes der gælder en tillægsfrist på 3 år for at anlægge en retssag, hvis man har modtaget et afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet. Denne tillægsfrist gælder fra tidspunktet for afgørelsen. Tillægsfristen kan dog ikke medføre, at sagen forældes tidligere, end den relative frist på 5 år.

God ide at kontakte en arbejdsskadeadvokat

Hvis du har været udsat for en arbejdsskade, bør du kontakte en erstatningsadvokat med speciale i arbejdsskade, som kan hjælpe dig med din sag og sikre, at dine rettigheder overholdes samt at du får den erstatning, som du har ret til. Du er velkommen til at kontakte Cathrine Svendsen fra Nikolajsen Advokatfirma på 88770613 for en uforpligtende samtale om din sag.