Når forældre går fra hinanden, opstår der ofte spørgsmål om, hvor børnene skal bo, og hvordan tiden med børnene skal fordeles mellem forældrene. Mange forældre ønsker naturligvis at bevare en tæt relation til deres børn, selvom familien ikke længere bor sammen.

Efter dansk ret er udgangspunktet, at et barn har ret til begge sine forældre. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at tiden skal fordeles lige mellem forældrene. Alle afgørelser om børn træffes ud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn. Barnets trivsel, stabilitet og behov kommer altid i første række.

Bopæl og samvær – de grundlæggende begreber

Når forældre ikke bor sammen, skal det afklares, hvor barnet skal have sin folkeregisteradresse. Den forælder, hvor barnet har sin registrerede adresse, kaldes bopælsforælderen.

Den anden forælder kaldes ofte samværsforælderen, fordi barnet som udgangspunkt har samvær med denne forælder.

Bopælsforælderen har en række særlige beføjelser i forhold til barnets dagligdag. Det gælder blandt andet beslutninger om:

• Daginstitution
• Fritidsaktiviteter
• Flytning inden for landets grænser
• Andre forhold vedrørende barnets daglige liv

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal de fortsat være enige om de væsentlige beslutninger vedrørende barnet, herunder:

• Valg af skole
• Religiøse forhold
• Navneændring
• Pas
• Flytning til udlandet

Det er derfor vigtigt at forstå, at bopæl ikke er det samme som forældremyndighed.

Kan barnet have delt bopæl?

Efter de gældende regler kan forældre aftale delt bopæl. Delt bopæl betyder, at barnet anses for at bo hos begge forældre, og at væsentlige beslutninger vedrørende barnets dagligdag skal træffes i fællesskab.

En ordning med delt bopæl kræver som udgangspunkt et vist niveau af samarbejde mellem forældrene. Hvis samarbejdet bryder sammen, kan Familieretten træffe afgørelse om, hvilken forælder barnet skal have bopæl hos.

Selvom der er aftalt delt bopæl, skal barnet fortsat have én registreret adresse i CPR-registeret.

Hvor meget samvær skal der være?

Der findes ikke i loven et fastsat minimumssamvær eller et standardsamvær. Hver familie er forskellig, og derfor skal samværet tilpasses barnets konkrete behov.

Nogle børn trives bedst med en traditionel samværsordning, hvor de bor fast hos den ene forælder og har samvær hver anden weekend og i ferier. Andre børn trives bedst med en mere ligelig fordeling af tiden mellem forældrene.

Når der fastsættes samvær, er det afgørende spørgsmål:

Hvad er bedst for barnet?

Der lægges blandt andet vægt på:

• Barnets alder
• Barnets modenhed
• Barnets behov for stabilitet
• Barnets relation til begge forældre
• Barnets skolegang og fritidsliv
• Afstanden mellem forældrenes hjem
• Forældrenes samarbejdsevne

I mange familier fungerer en 7/7-ordning eller en anden ligelig deling godt. I andre tilfælde vil en mere traditionel samværsordning være den bedste løsning.

Der findes derfor ingen automatisk ret til en 50/50-ordning.

Hvad hvis forældrene ikke kan blive enige?

De fleste forældre finder selv en løsning gennem dialog og samarbejde. Kan de ikke blive enige, kan de få hjælp gennem Familieretshuset.

Familieretshuset er den myndighed, der som udgangspunkt behandler uenigheder om:

• Samvær
• Bopæl
• Forældremyndighed
• Barnets kontakt med forældre og familie

Familieretshuset forsøger først at hjælpe forældrene med at finde en løsning gennem møder, rådgivning og konfliktmægling.

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan sagen sendes videre til Familieretten, som træffer den endelige afgørelse.

Hvordan vurderes barnets bedste?

Begrebet “barnets bedste” er det centrale hensyn i alle sager om børn.

Familieretshuset og Familieretten foretager altid en konkret vurdering af barnets situation. Der findes derfor ikke to sager, som er helt ens.

Der kan blandt andet lægges vægt på:

Barnets alder

Små børn har ofte behov for hyppig kontakt med begge forældre. For spædbørn og helt små børn kan korte, men hyppige samvær være mere hensigtsmæssige end lange samvær.

Barnets tilknytning

Der ses på barnets relation til hver af forældrene og på, hvem der hidtil har været mest involveret i barnets hverdag.

Barnets holdning

Jo ældre og mere modent barnet er, desto større betydning får barnets egne ønsker.

Der findes ingen bestemt alder, hvor barnet selv kan bestemme. Barnets mening skal dog inddrages og tillægges passende vægt i forhold til alder og modenhed.

Samarbejdet mellem forældrene

Et godt samarbejde mellem forældrene er ofte afgørende for, at barnet kan trives efter en skilsmisse.

Hvis konfliktniveauet er meget højt, kan det få betydning for vurderingen af både bopæl og samvær.

Praktiske forhold

Der ses også på praktiske forhold såsom:

• Afstanden mellem hjemmene
• Transporttid
• Skoleforhold
• Søskenderelationer
• Fritidsaktiviteter

Målet er at skabe en stabil og forudsigelig hverdag for barnet.

Kan samvær begrænses eller ophøre?

Ja.

Hvis samvær vurderes at være skadeligt for barnet, kan Familieretshuset eller Familieretten beslutte, at samværet skal begrænses eller helt ophøre.

Det kan eksempelvis være relevant ved:

• Vold mod barnet
• Vold i hjemmet
• Misbrug
• Alvorlige psykiske problemer
• Risiko for bortførelse
• Grov chikane eller konflikt

I mindre alvorlige tilfælde kan der fastsættes overvåget samvær eller støttet samvær.

Formålet er altid at beskytte barnet samtidig med, at relationen til forælderen bevares, hvis det er muligt og forsvarligt.

Hvad sker der, hvis samværet ikke overholdes?

Desværre oplever mange forældre, at aftalte eller fastsatte samvær ikke bliver respekteret.

Hvis den ene forælder nægter at udlevere barnet til samvær, kan den anden forælder søge hjælp hos Familieretten og fogedretten.

Fogedretten kan i visse tilfælde hjælpe med at gennemføre en afgørelse eller en aftale om samvær.

Det gælder særligt, hvis:

• Der foreligger en afgørelse om samvær.
• Der foreligger en skriftlig aftale, som kan tvangsfuldbyrdes.

Fogedretten foretager dog altid en vurdering af barnets situation.

Hvis gennemførelsen af samværet vil udsætte barnet for alvorlig fysisk eller psykisk fare, kan fogedretten afvise at gennemtvinge samværet.

Hvad hvis samværsforælderen ikke møder op?

Den modsatte situation forekommer også.

Nogle gange oplever bopælsforælderen, at samværsforælderen gentagne gange undlader at hente barnet eller aflyser samvær med kort varsel.

I disse situationer findes der som udgangspunkt ingen mulighed for at tvinge en forælder til at udøve samvær.

Myndighederne kan altså ikke pålægge en forælder at hente eller se sit barn.

Manglende engagement kan dog få betydning i senere sager om samvær, bopæl eller forældremyndighed, fordi det kan indgå i vurderingen af barnets samlede situation.

Få juridisk rådgivning i samværssager

Sager om børn er ofte blandt de mest følelsesmæssigt belastende juridiske sager. Uenigheder om samvær, bopæl og forældremyndighed kan få stor betydning for både barnet og forældrene i mange år fremover.

Det er derfor vigtigt at få kvalificeret rådgivning så tidligt som muligt, hvis der opstår konflikt om barnets forhold.

En advokat med erfaring inden for familieret kan hjælpe med at vurdere sagen, deltage i møder med Familieretshuset og repræsentere dig under en eventuel retssag.

Målet bør altid være at finde den løsning, der skaber de bedste rammer for barnets trivsel, udvikling og kontakt til begge forældre.

Kontakt en børneadvokat

Når det kommer til børnesager, er afgørelserne ofte baseret på en konkret vurdering. Det er derfor af væsentlig betydning, at man vælger en advokat, der har erfaring i børnesager, således art advokaten kan lægge vægt de momenter, kan være afgørende for sagen.

Ønsker du advokatbistand til din børnesag, kan du kontakte børneadvokatsadvokat Jesper Nikolajsen på 88 77 06 00 eller jesper@nikolajsen.nu