Det kan være svært at gennemskue, hvornår det er relevant at oprette et testamente. Hvis du ikke opretter et testamente, vil din formue blive fordelt efter arvelovens regler. Reglerne tager dog ikke højde for individuelle ønsker og moderne familieforhold.

Et testamente giver dig mulighed for selv at bestemme, hvordan din arv skal fordeles.

Hvordan fordeles arven uden et testamente?

Hvis du efterlader dig både ægtefælle og børn, arver din ægtefælle halvdelen, mens dine børn arver den anden halvdel. Hvis du alene efterlader dig børn, arver de det hele. Hvis du alene efterlader dig en ægtefælle, arver ægtefællen det hele.

Hvis et af dine børn er dødt, træder barnets egne børn i stedet. Arveretten går dermed videre til børnebørn, oldebørn osv. Disse kaldes livsarvinger.

Hvis du hverken efterlader dig ægtefælle eller børn, går arven videre til dine nærmeste slægtninge. Det sker efter reglerne om 2. og 3. arveklasse.

I 2. arveklasse arver dine forældre. Hvis en eller begge af dine forældre er døde, går deres andel videre til dine søskende. Hvis en søskende også er død, træder søskendes livsarvinger i stedet.

Hvis der ikke er nogen arvinger i 2. arveklasse, går arven videre til 3. arveklasse. Her arver dine bedsteforældre. Hvis en bedsteforælder er død, arver bedsteforælderens børn, således at det er afdødes mostre, morbrødre, fastre og farbrødre, der arver.

Arveretten stopper herefter. Det betyder, at fætre og kusiner ikke arver efter dig.

Hvis du ikke efterlader dig nogen af de nævnte arvinger, går arven til staten.

Hvis du ikke ønsker denne fordeling, skal der oprettes et testamente. Der findes ikke en udtømmende liste over, hvornår det er en god idé at oprette et testamente. Der er dog nogle situationer, hvor det kan være fordelagtigt at oprette et testamente eller i hvert fald overveje, hvordan arven ønskes fordelt.

Ugifte samlevende

Ugifte samlevende arver ikke hinanden efter arveloven. Din samlever vil derfor ikke modtage arv fra dig, når du dør. Du vil heller ikke modtage arv fra din samlever. Dette kan stille jer i en vanskelig økonomisk situation, især hvis I ejer fast ejendom sammen.

Det kan derfor være en god idé at overveje, om I skal oprette et testamente for at sikre hinanden, når den ene dør.

Sammenbragte familier

Hvis I lever i en sammenbragt familie, kan det være relevant at overveje, hvordan arven skal fordeles.

Der kan være flere forskellige grunde til at udarbejde et testamente, når man er en familie med dine, mine og vores børn. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at sikre sin ægtefælle mest muligt. I andre situationer vil man gerne sikre sine børn mest muligt. Derudover er det muligt at bestemme, at både fællesbørn og særbørn skal ligestilles i et testamente.

Sikring af ægtefælle

Selvom ægtefæller er arveberettigede, arver ægtefællen alene halvdelen af formuen, hvis du også efterlader livsarvinger. Ved et testamente kan du sikre, at din ægtefælle modtager op til 15/16 af ægtefællernes samlede formue.

Hvis ægtefællen ikke har mulighed for eller ikke ønsker at sidde i uskiftet bo, kan det i nogle tilfælde være en god idé, at der er udarbejdet et testamente, hvor længstlevende ægtefælle modtager mest muligt.

Særeje for arven

Når en arving modtager arv, vil denne arv som udgangspunkt være en del af arvingens delingsformue. Det betyder, at arven efter dig skal deles med arvingens ægtefælle i tilfælde af skilsmisse og død.

Det er muligt at bestemme særeje for modtageren af arven. Når arven gøres til særeje, skal den ikke indgå i delingen af fællesboet ved arvingens skilsmisse og/eller død. Der er flere forskellige typer af særeje, som kan være relevante afhængigt af dine ønsker.

Tvangsarv

Hvis du ønsker at begrænse arven til dine arvinger, skal dette gøres i et testamente. Du skal dog være opmærksom på, at ægtefæller og livsarvinger som minimum har krav på deres tvangsarv. Tvangsarven er ¼ af det, du efterlader dig. Du kan således alene bestemme over ¾ af din arv, hvis du efterlader dig ægtefælle og/eller børn. Det er muligt at begrænse arven til hver af dine børn til kr. 1.580.000 i 2026. Beløbet reguleres hvert år.

Enlige uden børn

Hvis du er enlig og ikke har børn, vil din arv blive fordelt efter arvelovens regler.

Hvis du selv ønsker at bestemme, hvem der skal arve dig, er det nødvendigt at oprette et testamente. Det kan f.eks. være venner, naboer og/eller en forening.

Derudover er det vigtigt at tage hensyn til afgiftsmæssige spørgsmål. Arvinger, som ikke er børn eller ægtefælle, skal både afholde boafgift og tillægsboafgift. Pr. 1. januar 2027 træder en lovændring dog i kraft, således søskende ikke skal betale tillægsboafgift. I nogle tilfælde kan det være fordelagtigt at benytte den såkaldte 30 %-regel, hvor der indsættes en velgørende forening som arving, der kan reducere den samlede afgift.  

Båndlæggelse af arv

En mulighed i et testamente er at bestemme, at en arv skal båndlægges. Båndlæggelse betyder grundlæggende, at arvingen ikke får fuld rådighed over arven med det samme. Formålet kan være at beskytte arven og sikre, at den bliver bevaret i længere tid. Det kan eksempelvis være relevant, hvis man ønsker at give en større arv til et barn, men er bekymret for, at barnet ikke er økonomisk ansvarligt eller kan komme til at bruge pengene meget hurtigt.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der gælder juridiske regler for, hvordan arv kan båndlægges. Man kan derfor ikke nødvendigvis bestemme helt frit, at en arving aldrig må råde over sin arv. Hvis man ønsker at indsætte en bestemmelse om båndlæggelse, bør formuleringen være præcis og tage højde for de regler, der gælder på området.

Forsikrings- og pensionsudbetalinger

Forsikrings- og pensionsudbetalinger er også vigtige at tage højde for, når man planlægger sin arv. De indgår nemlig ikke direkte i dødsboet.

Hvis der er indsat en begunstiget, bliver forsikrings- eller pensionssummen udbetalt direkte til den eller de personer, der er angivet som begunstigede. Hvis der ikke er valgt en bestemt begunstiget, gælder der som udgangspunkt en rækkefølge for, hvem der modtager udbetalingen. Rækkefølgen er:

1. Din ægtefælle eller registrerede partner
2. Din samlever, hvis I bor sammen i et ægteskabslignende forhold og har gjort det i mindst to år op til dødsfaldet – eller hvis I venter, har eller har haft barn sammen.
3. Børn eller andre livsarvinger (børnebørn osv.)
4. Arvinger ifølge testamente
5. Arvinger ifølge arveloven

Man bør derfor gennemgå sine pensionsordninger og forsikringer og undersøge, hvem der står som begunstiget.

Indsættelse af bobestyrer

Når man opretter et testamente, kan man også tage stilling til, hvordan selve behandlingen af dødsboet skal foregå. En mulighed er at indsætte en bestemt bobestyrer til at behandle dødsboet. En bobestyrer er den person, som står for at administrere og behandle et dødsbo, når en person er afgået ved døden. Bobestyreren kan blandt andet sørge for at skabe overblik over afdødes aktiver og gæld, kontakte relevante myndigheder og kreditorer samt sikre, at arven til sidst bliver fordelt korrekt.

Det kan være en fordel at tage stilling til bobestyrer i et testamente, hvis man forventer, at dødsboet kan blive kompliceret. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis afdøde ejer en virksomhed, har en stor formue, ejer fast ejendom eller har aktiver i flere lande. Det kan også være relevant, hvis der er risiko for uenighed mellem arvingerne.

Hvis du i dit testamente indsætter en bestemt advokat som bobestyrer, kan du som udgangspunkt sikre dig, at boet behandles af den pågældende advokat frem for en bobestyrer, der udpeges af skifteretten.

Advokat til oprettelse af testamente

Kontakt en dygtig familie- og arverets advokat for at høre, om du har brug for et testamente. Henvendelser om testamenter kan rettes til advokatfuldmægtig Laura Jacobsen 88 77 06 11 eller laura@nikolajsen.nu eller advokat Jesper Nikolajsen, jesper@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 00.