Nikolajsen Advokatfirma søger selvstændig og engageret stud.jur. til afdelingen i Odense.

Nikolajsen Advokatfirma søger selvstændig og engageret stud.jur. til afdelingen i Odense.

Vi søger lige nu en studerende med et højt fagligt niveau og med interesse for den private del af juraen, særligt indenfor fast ejendom, med start 1. februar 2024 eller snareste herefter.

Så er du klar til at få udvidet din horisont og få prøvet juraen og advokatgerningen af i praksis, er stillingen som stud.jur måske noget for dig.

Arbejdet

Arbejdet består i at bistå advokat Jesper Nikolajsen med forberedelsen af sager, herunder blandt andet ved:

  • informationssøgning, både søgning i juridisk litteratur og praksis,
  • juridiske undersøgelser og udarbejdelse af notater,
  • udarbejdelse af juridisk tekst til hjemmeside,
  • juridisk sagsbehandling, f.eks. udarbejdelse af udkast til skrivelser og processkrifter samt
  • øvrig bistand i forbindelse med forberedelse af retssager.

Du vil endvidere skulle forestå selvstændig telefonisk og skriftlig rådgivning af kommende og nuværende klienter, samt oprette klientsager.

Dit ansættelsesforhold kan udvides til en stilling som advokatfuldmægtig, hvis du vælger fag på overbygningen, der understøtter vores kompetenceområder – og såfremt vores samarbejde er velfungerende.

Om dig

Du interesserer dig især for fast ejendom, men finder også familieret, personskadeerstatning, strafferet og retssager spændende.

Du kan arbejde 8-12 timer om ugen, fordelt på en til to dage i tidsrummet mellem 8.00 og 16.00.

Du er som person selvstændig, positiv, målrettet, fokuseret og samtidig en god og social kollega, og deler Pippi Langstrømpes motto ”det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”

Vi forventer, at du som stud.jur. brænder for dit felt, og har overstået 3. år af jurastudiet og taler og skriver fejlfrit dansk. Har du erfaring fra et advokatkontor, en retshjælp eller lignende er dét en fordel. Vi ser helst, at du klarer dig godt på studiet, men høje karakterer er ikke alt. Vi leder nemlig efter hele mennesker.

Ansøgning
Deadline for ansøgning er den 14. januar 2024, men da vi holder samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.

Send ansøgningen til Jeanette Sørensen på jeanette@nikolajsen.nu og vedhæft CV og karakterer. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Forfatter

  • Advokat Jesper Nikolajsen

    Advokat Jesper Nikolajsen beskæftiger sig med rådgivning inden for privatretten, og har stor erfaring med at føre retssager i hele landet. Jesper har særligt stor erfaring med at føre sager inden for børne – og familieret, strafferet, arveret og dødsbobehandling. Herudover har Jesper tidligere undervist på både Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, hvorfor han er yderst kompetent til at videreformidle den svære jura på en letforståelig og overskuelig måde.

    Vis alle indlæg

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​