Nikolajsen advokatfirma ansætter to juridiske talenter fra juridisk institut, syddansk universitet
Nikolajsen Advokatfirma har med virkning fra den 1. marts 2021 ansat Charlie Pierre El-Khoury og Andreas Jessen, som stud.jur. på kontoret i Odense
Charlie Pierre El-Khoury blev færdig som bachelor i sommeren 2020, hvor han skrev bachelorprojekt om Forholdet mellem obligationsretten og lejeret med fokus på mangelsbegrebet. Charlie Pierre El-Khoury er nu på 1. år af kandidatuddannelsen, og har tidligere været ansat ved Danske Lejere.
Andreas Jessen er på 2. år af bacheloruddannelsen, og har allerede bestået fagene Familie- og Arveret samt forfatningsret. Andreas Jessen har endvidere været frivillig lærer i Nepal, hvor han underviste børn i byen Karfok Uchcha Ma Vi, Ilam.
Både Charlie Pierre El-Khoury og Andreas Jessen skal assisterer advokat Jesper Nikolajsen indenfor områderne familieret, fast ejendom, testamenter og inkasso.
Charlie Pierre El-Khoury kan kontaktes på charlie@nikolajsen.nu og Andreas Jessen kan kontaktes på andreas@nikolajsen.nu