Der findes 4 former for testamenter, notartestamente, vidnetestamente, nødtestamente og indbotestamente.

Notartestamente og vidnetestamente

Normalvis anbefales det at oprette et notartestamente, idet dette testamente er den sikreste måde at oprette et testamente, hvad angår senere eventuelle stridigheder om testamentets gyldighed. Et notartestamente skal underskrives for en notar.

Alternativt kan et vidnetestamente være en mulighed. Et vidnetestamente ska underskrives for to vidner, som ikke må være inhabile, hvilket betyder, at de ikke må have nogle personlige interesser i det testamente de bevidner. Endvidere skal vidnet være myndig – altså mindst 18 år gammel. Herudover skal personen være tilstede efter testators ønske og være klar over, at de fungerer som testamentevidne.

Hvor kan der laves nødtestamente

Både et notartestamente og et vidnetestamente kræver tid og forberedelse, og der kan være situationer, hvor testator ikke har tiden med sig. Her kan et være nødtestamente løsningen.

Et nødtestmente kan oprettes, hvis testator på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente notartestamente eller vidnetestamente. Sygdommen skal være så alvorlig, at døden kan indtræde når som helst. Det vil også være tilfældet, hvis testator har besluttet sig for at begå selvmord, uanset hvor lang tid testator har gået i selvmordstanker. Det er også tilfældet, hvis testator sidder i et fly, der er ved at styrte ned, synkende skib eller testator befinder sig i en naturkatastrofe.

Formkrav

Nødtestamente kan oprettes på hvilken som helst måde. Ved et nødtestamente er der således ikke nogle formkrav til, hvordan nødtestamentet udarbejdes. Det betyder at enhver tilkendegivelse fra testator, der kan siges at være et udtryk for en testamentarisk disposition, der med sikkerhed kan anses for at stamme fra testator, og at denne er udtryk for testators sidste vilje, er omfattet af bestemmelsen.

Et nødtestamente kan således laves på lydbånd, video, e-mail, SMS, på telefonsvarer, en serviet o. lign.

Afgørende for gyldigheden af et nødtestamente er, om den testamentariske disposition med sikkerhed kan anses for at hidrøre fra testator og tillige er udtryk for testators sidste vilje.

Bevisbyrde

Bevisbyrden for at et nødtestamente med sikkerhed kan anses for at være oprettet af testator og udtryk for dennes vilje, påhviler den eller de arvinger, der ønsker at lægge nødtestamentet til grund som værende gyldigt.

Hævder en arving, der ellers skulle have arvet, hvis nødtestamentet ikke var gyldigt, at testator ikke var i stand til fornuftmæssigt til at oprette nødtestamentet, har denne arvingen bevisbyrden for, at testator kunne handle fornuftsmæssigt.

Bortfald

Et nødtestamente bortfalder, når der i 3 måneder, ikke har været nogen hindring for at oprette enten et notartestamente eller et vidnetestamente.