Ugifte samlevende arver kun efter hinanden ved oprettelse af et testamente

Ugifte samlevende arver kun efter hinanden ved oprettelse af et testamente

Selvom det snart er 10 år siden, at Arveloven åbnede op for muligheden for, at ugifte samlevende kan arve efter hinanden, som de var ægtefæller, er det fortsat en udbredt misforståelse, at samlevende automatisk arver efter hinanden, når de har fælles børn, eller har boet sammen i 2 år.​

Med ikrafttrædelsen af arvelov af 1. januar 2008 betød det, at det blev muligt at testamentere størstedelen af arven efter sig til sin samlever, selvom man efterlader sig børn fra et tidligere samliv eller ægteskab (børn med den lidet flatterende betegnelse ”særbørn”) eller/og parterne har fællesbørn.

Med ændringen i 2008 blev det således muligt, at give samlevende mulighed for at kunne stifte familie og købe fast ejendom i sameje, uden risikoen for at skulle sælge den fælles ejendom for at udrede arv til sær– og/eller fællesbørn, i det tilfælde at længstlevende ikke var arveberettiget.

UNDTAGELSE TIL HOVEDREGLEN
Til trods for at arveloven af 2008 lægger op til, at samlevende skal arve hinanden, som de var ægtefæller, har loven en væsentlig undtagelse. Til reglen om, at samlevende ved testamente kan bestemme, at parterne skal arve efter hinanden, som de var ægtefæller, er undtaget, at ugifte samlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes ejendele på lige vilkår med ægtefæller, heller ikke selvom parterne kun har fællesbørn eller med tilladelse fra førstafdødes særbørn.

Ovennævnte betyder, at børn efter førstafdøde skal have udlagt arven efter førstafdøde ved førstafdødes død. Det kan således med fordele bestemmes i testamtet, at førstafdødes børn alene skal arve deres tvangsarv, hvilket med lovændringen i 2008 er en ¼, af hvad børnene i henhold til arveloven ellers er berettiget til.

I samlivsforhold hvor parterne alene har fællesbørn, har det ikke betydning for børnene, at de alene arver deres tvangsarv efter førstafdøde, idet fællesbørnene vil arve fuldt ud efter længstlevende ved dennes død, medmindre at længstlevende indgår ægteskab.

Bliver særbørnene beskåret til tvangsarven, bliver særbørnene stillet ringere end fællesbørnene, idet der i henhold til arveloven ikke falder arv fra længstlevende til førstafdødes særbørn. Uligheden kan justerer ved testamente enten ved at forhøje arvebrøken til særbørnene, eller bestemme at der skal udredes arv fra længstlevende ved længstlevendes død til førstafdødes børn. Det skal her bemærkes, at sidstnævnte løsning betyder, at der er en tillægsarveafgift på 25 procent.

SÆREJE
Det kan være ubetryggende at tænke på, at arven efter en kan tilfalde ens efterlevende samlevendes eventuelle nye ægtefælle. I sådanne tilfælde kan man begrænse muligheden herfor, ved at gøre arven til længstlevende til fuldstændig særeje.

Henvendelser vedrørende ovenstående og anmodning om bistand kan rettes til advokat Jesper Nikolajsen, jesper@nikolajsen.nu eller telefon 70 70 71 12 til en uformel drøftelse af, hvorvidt I bør overveje at oprette et testamente.

FASTE PRISER

​Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris. Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Forfatter

  • Advokat Jesper Nikolajsen beskæftiger sig med rådgivning inden for privatretten, og har stor erfaring med at føre retssager i hele landet. Jesper har særligt stor erfaring med at føre sager inden for børne – og familieret, strafferet, arveret og dødsbobehandling. Herudover har Jesper tidligere undervist på både Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, hvorfor han er yderst kompetent til at videreformidle den svære jura på en letforståelig og overskuelig måde.

    Vis alle indlæg

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​