Hvad vil det sige, og hvor alvorligt sanktioneres det af politi og anklagemyndighed, samt af retterne?

Hvordan efterforsker politiet sagerne, og hvilke rettigheder har man som mistænkt eller sigtet og som offer eller forurettet?

De enkelte overtrædelser:

De mindst alvorlige overtrædelser:

Ordensbekendtgørelsen: Af ordensbekendtgørelsens (det der tidligere hed politi vedtægten) § 3 lyder således:

Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.

Stk. 2 Det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.

Stk. 3 Det er forbudt at færdes så påvirket af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give anledning til ulempe for andre.

Stk. 4 På steder, hvortil der er almindelig adgang, er det forbudt at etablere og opholde sig i lejre af permanent karakter, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet.

Stk. 5 Begås de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og medfører de forstyrrelser af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør.

Restrationsloven: resturationslovens§ 32 lyder således:

§ 32. På steder, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende.

Stk. 2. Såfremt nogen overtræder stk. 1, skal værten eller dennes stedfortræder påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældende eller tilkalde politiet.

Stk. 3. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i en virksomhed omfattet af stk. 1, kan politiet beordre den lukket for resten af dagen.

Stk. 4. Skønner politiet, at der i forbindelse med en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, foreligger særlig risiko for voldelig adfærd, kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af virksomheden. Politiet fastsætter en frist for gennemførelse af indretningen. Efterkommes påbudet ikke inden for den fastsatte frist, kan politiet meddele påbud om lukning af virksomheden, indtil den krævede sikkerhedsmæssige indretning er gennemført.

Her er situationen typisk den, at en person på offentligt sted, dvs. på gaden, sportspladser, indkøbscenter, stranden i det hele taget alle steder, hvortil der er almindelig adgang optræder voldeligt- måske også beruset – og udadreagerende og indlader sig måske i slagsmål med en anden person eller flere personer, hvor man ikke præcist kan sigte, hvem der startede. Der vil politiet typiske vælge at sigte for ordensbekendtgørelsen.

Nogle gange lægger de ud med at sigte for vold, men ”falder så ned” i en sigtelse for ordensbekendtgørelsen.

Straffen her for er normalt en bøde på 1.500 kr. – 3.000 kr.

Normalt vil politiet sende et bødeforelæg, og vedtager man det, er sagen afsluttet, og der vil ikke komme nogen plet på ens straffeattest. Vedtager man ikke bøden, bliver sagen sendt i retten til afgørelse af en dommer. Hvis man ikke møder op  til retsmødet, vil man få en såkaldt udeblivelsesdom i overensstemmelse med bødeforelægget.

I forbindelse med retsmødet har man ikke krav på at få beskikket en forsvarer, men man må selvfølgelig gerne vælge en selv. Man vil dog i tilfælde af, at man bliver frifundet selv skulle betale sin forsvarer.

Har man optrådt voldelig eller truende eller indladt sig i slagsmål på et værtshus/en restaurant, vil man i stedet få en tilsvarende bøde for overtrædelse af resturationsloven.

De mere alvorlige overtrædelser:

Straffelovens § 244, stk. 1 Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. 

Begås forhold, som er nævnt i stk. 1, gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.

Den typiske overtrædelse vil være et knytnæveslag i ansigtet, spark mod kroppen, kraftigt skub, spyt i ansigtet kaste vand eller øl på en person.

Hvis den forurettede ikke selv har givet anledning til at blive udsat for vold, vil straffen typisk ligge på 30-40 dages fængsel, hvis man ikke er straffet før. Er man ikke straffet før, vil man typisk få en betinget dom – dvs. man ikke skal i fængsel men måske udføre samfundstjeneste i 30-60 timer.

Er der tale om vold mod flere personer, eller flere slag eller spark stiger straffen.

Den såkaldte ”revselsesret” blev afskaffet for flere år siden. Det er derfor også strafbart at slå sit barn i opdragelsesøjemed.

I bestemmelsens stk. 2 er der indeholdt en strafskærpelse. Det kan fx være den situation, hvor man over en periode flere gange – nogle gange flere år — slår(afstraffer) sit barn eller partner med lussinger knytnæveslag elle lignende, slag med lineal over fingrene eller lignede.

Her vil straffe være flere måneders fængsel nogle gange år, og den vil normalt være ubetinget.

De alvorligere overtrædelser:

Straffelovens § 245, stk. 1 Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed. Det skal endvidere betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsangrebet eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.

Stk. 2Den, der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

Den typiske overtrædelse her vil være slag med eller kast med en flaske eller et glas mod hovedet – ofte på et værtshus. En typisk straf vil være fængsel i 60 dage –  3 måneder, og straffen vil som oftest være ubetinget – dvs man skal i fængsel. Når straffen er under 6 måneder, vil man ofte kunne afsone med en fodlænke.

I mere alvorlige tilfælde fx slag med jernrør, baseballbat stik med kniv er straffen flere måneders fængsel evt. års fængsel. Her er det særligt fremhævet, at man ser mere alvorligt på vold børn.

Mishandling dækker over en længere voldudøvelse, hvor man over i flere minutter slår eller sparker en liggende person eller over en periode på uger eller år gentagende gange afstraffer sit barn eller samlever.

I de alvorligere sager vil anklagemyndigheden normalt begære en varetægtsfængslet, hvilket normalt bliver imødekommet af domstolene.

En særlig kategori af grov vold mod piger/kvinder er reguleret i

Straffelovens § 245 a Den, der ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.

På almindeligt dansk kaldes det typiske omskæring af piger, hvor man skære noget af kønslæberne væk eller i de alvorligste tilfælde klitoris.

Typisk vil det være forældre af ikke vestlig herkomst, der af religiøse årsager ønsker deres døtre omskåret, og normalt vil det ikke være forældrene selv, der fortager indgrebet. Indgrebet vil ofte også finde sted under udrejse til et andet land. Dette vil dog ikke medføre, at forældrene er straffrie.

En straf for overtrædelse af bestemmelsen vil normalt være ubetinget fængsel i ovre et år, i nogle tilfælde flere års fængsel.

De mest alvorlige overtrædelser:

Straffelovens § 246 Har et legemsangreb omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

En sådan overtrædelse kunne være stik med kniv eller slag mod hovedet med genstande, der medfører invaliditet eller den forurettede direkte dør heraf. Hvis offeret dør, vil man dog normalt rejse tiltalte for manddrab straffelovens § 237 – jf. nedenfor.

Rejses der ikke tiltale for manddrab, vil man typiske rejse tiltalen for straffelovens § 246. Nogle gange rejses der tiltale for manddrab som principal (i første række) påstand og straffelovens § 24subsidiært (i anden række).

Straffen ligger typisk på 3-6 års fængsel.

Vold hvis man tidligere er straffe for vold og vold mod særlige persongrupper Er man tidligere straffet for vold eller begår man vold mod nogen, der som følge af vold er særlig udsatte for vold – det vil typisk være dørmænd på diskoteker eller taxachauffører –  kan straffen stige med ind til den halve. Ved et knytnæveslag, der ellers ville give 40 dages fængsel, vil man således i stedet kunne få 60 dages fængsel.

Straffelovens ! 119 omhandler vold eller trusler mod offentlig ansatte.  Det vil typisk være politiassistenter men også kommunalt ansatte, læger, lærer mv. Her kan man straffes med fængsel indtil 8 år. I praksis medfører det typisk, at hvis man for vold mod en ikke offentlig ansat skulle have 60 dages fængsel, vil man få 3-4 måneder – altså typisk dobbelt så meget.

Straffelovens § 237 Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

En ”standard” straf er typisk 12 års fængsel for at dræbe et menneske. Er der tale om flere drab stiger straffen till fængsel i 14 eller 16 år. Nogle gange fængsel på livstid. Det samme er tilfældet, hvis drabet er banderelateret eller særlig bestialsk.  Fængsel på livstid er livstid. Man skal i givet fald benådes for at blive løsladt. Palle Sørensen, der i 1965 skød 4 politiassistenter blev først benådet og løsladt i 1998. Altså efter næsten at have afsonet 33 år.

Dør personen ikke, kan man i stedet blive straffe for forsøg på manddrab. Så vil straffen være mindre – typiske 6-8 år. Er det banderelateret, vil straffen dog være betydelig højere.

Politiets efterforskning

I de ”banale” sager, vil efterforskningen normalt være afhøring af den forurettede og eventuelle vidner, der kan forklare om, hvad der er sket. Indhentelse af lægeerklæring og afhøring af den mistænkte/sigtede, I nogle tilfælde optagelse af billeder af gerningsstedet og indhentelse af videoovervågning. Måske udtagning af blodprøver eller udåndingsprøver til fastlæggelse af alkohol/narkotika påvirkning.

I de mere alvorlige sager består efterforskningen ud over ovenstående i indhentelse af sagkyndige erklæringer fra fx retsmedicinsk institut.

Under alle omstændigheder er det vigtigt for dig som mistænkt/sigtet så tidligt som muligt at få beskikket en forsvarer, så alt der taler til fordel for dig som sigtet kommer frem, og der bliver fortaget nødvendige efterforskning, som politiet ikke altid er opmærksom på.

Hvis politi og anklagemyndighed mener, man skal have over 60 dages ubetinget fængsel, eller de mener, man vil kunne forstyrre efterforskningen, vil man forsøge at få dig varetægtsfængslet.

Advokat Peter Rask er i givet fald en rigtig god advokat og støtte, idet han har over 30 års erfaring som anklager og derfor kender politi og anklagemyndighedens arbejdsmetoder, og hvor de ikke er tilstrækkelig opmærksom på at finde de ting, der taler til fordel for dig.

Det sker derfor ikke sjældent, at det lykkes at få en mildere straf eller måske endda ”kun” blive dømt for en mindre alvorlig overtrædelse. Nogle gange lykkes det også at undgå varetægtsfængsling.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du ikke udtaler dig til politiet, inden du har talt med din forsvarer. Det du siger i første afhøring kan være temmelig afgørende for, hvad sagen ender med. Ingen har pligt til at udtale sig til politiet – udover at oplyse, navn, adresse og fødselsdato – man har ikke pligt til at oplyse cpr. nr. elle vise id.

Er du forurettet i en voldssag?

Så har du som udgangspunkt krav på at få beskikket en bistandsadvokat. En bistandsadvokats opgave er at hjælpe dig gennem hele sagsforløbet, ved afhøring hos politi og hjælpe med alt det praktiske, besvare ”dumme” spørgsmål, opgøre et evt. erstatningskrav og bistå og være til stede, hvis du som forurettet bliver indkaldt som vidne i retten, hvilket du typisk vil blive. I mange tilfælde, vil man kunne få den tiltalte ført ud af retslokalet, når du skal afgive forklaring.

Her vil advokat Peter Rask være et godt valg til at bistå dig, idet han har over 30 års erfaring som anklager. Så bliver du udsat for vold og skal afhøres af politiet, skal de vejlede dig om din ret til beskikkelse af bistandsadvokat. Så skal du blot sige, at du ønsker advokat Peter Rask beskikket.