Voldtægtsbestemmelsen i straffelovens § 216

I 2021 blev straffelovens voldtægtsbestemmelse ændret i dagligtale kaldet ”samtykkeloven” og fik følgende ordlyd:

§ 216, stk. 1, For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.

Tidligere lød bestemmelsen:

§ 216, For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Der var tale om en væsentlig ændring.

Før lovændringen skulle Anklagemyndigheden bevise, 1) at samlejet var sket enten ved direkte anvendelse af vold, hvilket vil sige slag, fastholdelse, trusler om at ville udøve vold, hvis den forurettede ikke gjorde, som der blev forlangt eller 2) man anvendte ulovlig tvang, som kunne være frihedsberøvelse, trusler om at gøre betydelig skade på gods, true med at åbenbare krænkende ting fra den forurettedes privatliv for at opnå samleje. Det kunne også være, at den forurettedes tilstand i form af kraftig beruselse, narkopåvirkning, eller at den forurettede sov og derfor ikke kunne modsætte sig samlejet.

Efter lovændringen skal Anklagemyndigheden ”kun” bevise, at den forurettede ikke samtykkede i samlejet.

Anklagemyndigheden skal dog forsat bevis, at personen havde forsæt til at gennemføre samleje uden samtykke.

Forsæt foreligger i tre former. De højeste grad af forsæt, kaldes direkte forsæt eller hensigtsforsæt. Det vil sige, at man direkte har til hensigt at udøve voldtægt. Sandsynlighedsforsæt vil sige, at man må have anset det for overvejende sandsynligt, at den forurettede ikke samtykkede til samlejet. Dolus eventualis er den laveste grad af forsæt og kan også formuleres som accept af risiko. Med andre ord, at man accepterer risikoen for, at den forurettede ikke har samtykket, og man alligevel gennemfører samlejet.

Det gode spørgsmål er herefter, hvilken praktisk betydning lovændringen har.

Trods lovændringen er strafniveauet for de enkelte typer af voldtægt det samme, og man inddeler typisk voldtægt i tre kategorier:

Overfaldsvoldtægt, hvor man på åben gade overfalder en person man ingen relation har til, straffes typisk med fængsel i 3 år – efter de konkrete omstændigheder højere. Kontaktvoldtægt, hvor gerningsmand og forurettede kender hinanden og har en relation straffes med fængsel fra 2 år og 6 måneder og op mod 3 år. Et eksempel herpå kan være et samleje gennemført uden samtykke foregår under intimiderende omstændigheder. I mildere tilfælde, f.eks. i visse passivitetssituationer, vil der kunne være grundlag for at tage udgangspunkt i et strafniveau på fængsel i 1 år og 2 måneder, da sådanne situationer efter omstændighederne vil kunne sidestilles med de situationer, hvor forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. I endnu mildere tilfælde vil der kunne være grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et samleje med samtykke, og hvor den ene part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gerningsmanden alligevel fortsætter

Strafudmålingen skal i øvrigt bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder og afspejle karakteren og grovheden af forbrydelsen.

Afgørelse fra Højesteret

Højesteret har i en helt ny afgørelse fra den 11. juni 2026 – der er trykt i Ugeskrift for retsvæsen 2026, side 3979 forholdt sig nærmere til samtykkebegrebet. Der er tale om den i medierne omtalte sag, hvor en seniorsergent blev dømt for voldtægt af en værnepligtig kvinde.

Seniorsergenten havde i et rum på Livgardens Kaserne i København haft samleje med en 19-årig værnepligtig, ligesom han kyssede hende i skridtet, selvom hun ikke havde samtykket heri.

Gerningen havde fundet stede i februar 2021 og blev først anmeldt knap 3 år senere, og anklagemyndigheden rejste først tiltale den 29. april 2024. Inden da var seniorsergenten blevet dømt for nogle andre forhold bl.a. blufærdighedskrænkelse overfor den pågældende værnepligtige. Hun have i forbindelse med anmeldelse af blufærdighedskrænkelsen ikke anmeldt, at hun var blevet voldtaget. Dette medførte, at Seniorsergenten blev frifundet i byretten. Sagen blev anket til Østre Landsret, der dømte Seniorsergenten, hvilket Højesteret stadfæstede.

Landsretten og Højesteret lagde den værnepligtiges forklaring til grund, hvorefter hun indfandt sig i hvilerummet hvor parterne havde en almindelig samtale, der ikke handlede om sex. Herefter satte seniorsergenten sig ned foran den værnepligtige og kyssede hende på munden, uden det blev gengældt. Han førte hende herefter over og satte hende ned på en seng, lagde hende ned på sengen, trak hendes bukser og trusser ned, tog fat om hendes knæ og spredte benene, kyssede hende i skridtet, mens hun lå helt stille og kiggede op i loftet. Seniorsergenten gennemførte herefter samleje med hende mens hun lå helt stille.

Den omstændighed, at den forurettede forholder sig helt passiv vil normalt være et kraftigt indicium for, at hun ikke samtykker.

Imidlertid skal Anklagemyndigheden som tidligere nænt jo fortsat bevise, at gerningsmanden havde forsæt. I den konkrete sag lagde Landsretten til grund, at den værnepligtige ikke havde samtykket til samlejet, og seniorsergenten var klar herover også henset til den betydelige aldersforskel mellem de to og forskellen i militære rang.

Umiddelbart kunne landsrettens formulering tyde på, at den havde anvendt den aller laveste form for forsæt nemlig, ”dolus eventualis”. Heri ligger bl.a. som nævnt at gerningsmanden har acceptere den mulighed, at den forurettede ikke gav sit samtykke men gerningsmanden gennemførte samlejet alligevel. Landsretten anfører endvidere  den omstændighed, at den værnepligtige ”forholdt sig helt passivt under hele forløbet, og at den tiltalte ikke gjorde noget for at sikre sig, at hun samtykkede i de seksuelle handlinger”, hvilket kunne tyde p ne dolus eventualis begrundelse. .

Højesteret lægger imidlertid til grund, at Seniorsergenten henset til aldersforskellen og den militære rang havde direkte forsæt, altså den højeste grad af forsæt.

Selv om dommen er konkret begrundet, må den være udtryk for, at man skal sikre sig, at der er samtykke fra den, man har samleje med, og aldersforskel og ”magtforhold” i den sammenhæng spiller en væsentlig rolle.

Seniorsergenten blev i sagen også dømt for andre forhold bl.a. vold. Han fik fængsel i2 år, så han har fået en smule mindre i straf, end det man typisk vil få.

Forsvarsadvokat i voldtægtssager

Har du blevet sigtet eller tiltalt i en sag om voldtægt eller har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte advokat Peter Rask på 88770610 eller peter@nikolajsen.nu