Den længstlevende kan få dødsboet udlagt til sig, hvis der intet bliver at udlodde til andre arvinger, og ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gældsforpligtelser.

Den længstlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den længstlevende ægtefælle boslod og arvelod og særeje maksimalt udgør 790.000 kr. (2020) Dette kaldes suppleringsarv.

Ved opgørelsen af formuen medregnes hele fællesformuen og både afdødes og længstlevendes fuldstændige særeje.

Et privat skifte betyder, at boet selv deles af arvingerne, evt. med hjælp fra en advokat, som arvingerne selv har valgt.

Skal dødsboet skiftes privat er der flere betingelser, som skal være opfyldt. Først og fremmest skal arvingerne være enige om, at dødsboet skal skiftes privat. Endvidere skal mindst en af arvingerne være solvent. Herudover må afdøde ikke ved testamente have bestemt, at dødsboet skal behandles ved en bestemt bobestyrer.

I dødsboer der skiftes privat hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden, herunder legatarers krav, såfremt de helt eller delvis har delt boets aktiver, eller anvendt samtlige boets midler til dækning af gæld, uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet.

Et forenklet privat skifte er et privat skifte, hvor der ikke skal indleveres boopgørelse til skifteretten.

De almindelige betingelser for privat skifte skal også være opfyldt ved forenklet privat skifte. Der skal også udstedes proklama i Statstidende, og arvingerne hæfter for afdødes gæld efter de samme regler som for almindeligt privat skifte..

Der findes 2 typer forenklet privat skifte, Dødsboer hvor ægtefællen er eneste arving og dødsboer, hvor afdødes formue er så lille, at der ikke skal betales boafgift.

Bobestyrerskifte er en skifteform, hvor en professionel bobestyrer sørger for at gøre boet op og afslutte det. En bobestyrer er en advokat, der enten er udpeget af skifteretten eller indsat ved testamente.

Et dødsbo skal skiftes ved bobestyrer, hvis boet er insolvent, hvis mindst en arving ønsker det, eller at der ikke enighed blandt arvingerne om skifteformen, hvis alle arvinger er umyndige og hvis der er usikkerhed om, hvem og hvor mange der er arvinger, samt hvis det er bestemt ved testamente.

Er dødsboet insolvent, træffer skifteretten afgørelse om insolvensbehandling. Et dødsbo er insolvent, hvis det skønnes, at samtlige aktiver med tillæg af boets indtægter ikke er tilstrækkelige til at dække boets passiver.

Boet behandles ved bobestyrer, men til forskel for behandlingen af et solvent dødsbo, behandles et insolvent dødsbo tillige efter en række regler i konkursloven.

Et dødsbo kan udleveres til uskiftet bo, den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der er fælles børn. Ved uskiftet bo overtager ægtefællen ansvaret for al gæld fra den afdøde.

Hvis afdøde har børn fra tidligere forhold (særlivsarvinger) skal de acceptere, at dødsboet kan udleveres til uskiftet til afdødes ægtefælle. Ønsker særlivsarvingerne ikke at give tilsagn om uskiftet bo, skal boet efter deres afdøde forælder skiftes.

Skifteretten kan afvise at udlevere et dødsbo til uskiftet bo til ægtefællen, hvis den efterlevende ægtefælle vurderes at få en økonomi, hvor der ikke er råd til at betale de fælles regninger.